Serier | Guides

Nye serier og sæsoner på HBO Nordic i maj 2021

AfAmanda Lee Edelstein
3. maj 2021
The Inbetweening på HBO
Foto: The Inbetweening/Mark Rogers/HBO Nordic

Del artikel

Du kan glæde dig til en god blanding af drama og komedie på HBO Nordic i maj.

I denne måned venter en ny sæson af Pose og Mr. Inbetweening samt serien Love Life med Anna Kendrick i hovedrollen.

Se hele listen over nye serier og sæsoner på HBO Nordic i maj 2021 herunder. Vi kan afsløre, at en ældre dramaserie endda ”bringes til live” igen, da der kommer en ny sæson i denne måned.

Pose, sæson 3

Premiere: 03.05.2021
Sprog: Engelsk
Genre: Drama

https://imgix.vielskerserier.dk/2021/04/POSE_301_0612r.jpg
Foto: Pose/HBO Nordic

Du skal glæde dig til tredje og sidste sæson af den amerikanske serie Pose, som gøres tilgængelig på HBO Nordic allerede i begyndelsen af maj. Serien omhandler den latin- og afroamerikanske LGBTQ- og drag-kultur i New York.

Første sæson foregår i 1980’erne, mens anden sæson bevægede sig op til starten af 1990’erne. I tredje sæson er vi nået til året 1994, og tiderne er i den grad skiftet.

LÆS OGSÅ: Vi Elsker Serier anbefaler: 3 gode serier du bør se i april

I 1990’erne er det især AIDS, der truer den yngre amerikanske befolkning i disse kulturer. Samtidig er verden genstand for en masse forandring, hvilket påvirker flere af vores hovedkarakterer – både negativt og positivt.

In Treatment, sæson 4

Premiere: 24.05.2021
Sprog: Engelsk
Genre: Drama

De tre tidligere sæsoner af serien In Treatment blev sendt i perioden 2008 til 2010. Serien formåede bl.a. at vinde to Emmy-priser. Og nu er den altså, knap et årti senere, klar med en ny sæson. Fjerde sæson af In Treatment kommer til at bestå af 24 afsnit og kan ses på HBO Nordic fra den 24. maj.

LÆS OGSÅ: Here we go again: De bedste og værste serie-reboots

I de tidligere sæsoner var det Gabriel Byrne (War of the Worlds) og Dianne Wiest (Life in Pieces), der spillede hovedrollerne. I fjerde sæson følger vi dog i stedet en ny karakter ved navn Dr. Brooke Taylor. Taylor spilles af Emmy-vinder Uzo Aduba (Orange is the New Black). I In Treament følger vi tre patienter, der går i terapi hos psykoterapeut Dr. Taylor.

Black Monday, sæson 3

Premiere: 24.05.2021
Sprog: Engelsk
Genre: Komedie

https://imgix.vielskerserier.dk/2021/04/BLM-epi0103-4760.Ri_.jpg
Foto: Black Monday/HBO Nordic

Vi er endnu ikke færdige med at følge de konflikter, der udspiller sig i forbindelse med det værste krak i Wall Streets historie. Serien Black Monday tager os netop med tilbage til denne periode, som udspiller sig i 1987. I tredje sæson bliver konflikterne blot endnu vildere og mere indviklede.

LÆS OGSÅ: Svensk gyserserie med danske Jonathan Harboe på vej til Viaplay

Du skal dog ikke være nervøs for, at du ikke kan følge med – ej heller, hvis du ingen viden har om Wall Street. Du skal nok få forklaret de vigtigste aspekter undervejs. Og så er serien fyldt med sort humor, så hvis du er til denne slags humor, skal du nok føle dig underholdt.

På rollelisten for Black Monday finder du både Don Cheadle (Marvel-universet, House of Lies), Regina Hall (Insecure, Think Like a Man), Paul Scheer (Invincible, Big Mouth) m.fl.

Mr. Inbetween, sæson 3

Premiere: 26.05.2021
Sprog: Engelsk
Genre: Krimi og drama

https://imgix.vielskerserier.dk/2021/04/MIB_D16_PhotoMarkRogers-1363.jpg
Foto: The Inbetweening/Mark Rogers/HBO Nordic

Det kan være svært at få hverdagen til at hænge sammen. Især når man både skal jonglere at være forælder, en god ven, passe på sin bror, der er syg, og vil have et nyt forhold til at gå op i en højere enhed. Det kan få enhver af os til at miste puste. Men forestil dig så lige, at du også er kriminel og lejemorder, der ikke har nogle skrupler, når du er på arbejde. Ja, så bliver det altså lige dét mere indviklet.

LÆS OGSÅ: Ikke noget at grine af: 5 komedieserier, der ikke er sjove

Serien Mr. Inbetween er australsk og bygger på spillefilmen The Magician fra 2005. Seriens hovedrolleindehaver, Scott Ryan, spillede samme rolle i spillefilmen. Han er desuden selv med til at skrive seriens manuskript. Vi kan anbefale dig at sætte tid af til serien, hvis du vil have et godt grin. Samtidig bliver du med garanti mindet op, at der findes personer med et mere indviklet liv end dig.

Love Life

Premiere: 28.05.2021
Sprog: Engelsk
Genre: Komedie og romantisk

Denne liste af nye serier og sæsoner på HBO Nordic i maj 2021 består primært af nye sæsoner af etablerede serier. Men der har nu også sneget sig en ny serie ind på listen. Love Life er en romantisk komedieserie, der tager udgangspunkt i én kvindes jagt på kærligheden over flere år. Men måske er det sandt: man finder ikke kærligheden, så længe man leder efter den.

LÆS OGSÅ: Nye serier på Viaplay, Apple TV+, Paramount+, Disney+, C More, Xee og DR TV i maj 2021

I hovedrollen ses Anna Kendrick (Pitch Perfect) som Darby, hvis kærlighedsliv blev udforsket fra 2012 og frem. I hvert afsnit forsøger Darby at få kærligheden til at blomstre – ofte med en ny partner. Darbys venner Sara (Zoë Chao, Living with Yourself), Jim (Peter Vack, Homeland) og Mallory (Sasha Comère, The Dead Girls Detective Agency) forsøger alle at give støtte i hendes jagt.

Se traileren til Love Life

Flere nye serier og sæsoner i maj 2021

The Chi, premiere 24.05.2021

LÆS OGSÅ: Podcast: Er Paramount+ pengene værd?

LÆS OGSÅ: ’How I Met Your Mother’-spinoff på vej

Del artikel

Læs mere omHBO Nordic

Andre Serier | Guides