Serier | Guides

Nye serier og sæsoner på HBO Nordic i marts 2021

AfAmanda Lee Edelstein
1. marts 2021
Foto: City on a hill/HBO Nordic

Del artikel

HBO Nordic byder på noget til enhver smag i marts. Uanset om du er til ungdomsdramaer, badass bikers eller komedie, har streamingtjenesten den rette serie for dig.


Genera+ionMayans M.C

Genera+ion


Premiere:
Sprog:
Genre:

HBO Max står bag produktionen af en moderne ungdomsserie med fokus på seksualitet, kønsroller og coming-of-age. Genera+ion er en blanding mellem drama og komedie, så du vil både blive underholdt og stillet over for nogle af livets større spørgsmål. Hovedpersonerne udforsker deres seksualitet, kærlighed, familieforhold, venskaber m.m., mens de forsøger at finde ud af, hvem de egentlig selv er.

Genera+ion er skabt af Daniel og Zelda Barnz, der desuden er far og datter. Bag serien står også Lena Dunham, der bl.a. er kendt for den anmelderroste serie Girls. Dunham står både bag manuskriptet og har også været med til at producere serien. Af den grund kan man vist roligt sige, at Genera+ion kommer til at rykke ved nogle grænser.

Se traileren til Genera+ion


Mayans M.C., sæson 3


Premiere:
Sprog:
Genre:

Du skal glæde dig til midten af marts, hvor tredje sæson af Mayans M.C. bliver gjort tilgængelig på HBO Nordic. Serien er skabt af Kurt Sutter, som allerede har vist, at han kan kreere fremragende serier om outlaws og motorcykelgrupper. Sutter var nemlig også hovedmanden bag hit-serien Sons of Anarchy. Faktisk er Mayans M.C. en videreførelse af Sons of Anarchy, men dog med fokus på motorcykelgruppen Mayans.

LÆS OGSÅ: Sons of Anarchy: 6 grunde til at elske serien om rockerklubben SAMCRO

Vi vil ikke afsløre for meget af handlingen fra de tidligere sæsoner, hvis du nu endnu ikke har sat tid af til at se serien. Vi kan dog fortælle, at Ezekiel, også kaldet EZ, der spilles af J.D. Pardo (The Messengers), er splittet. Han har svært ved at finde sin vej, hvilket ikke bliver hjulpet på vej af alle de udfordringer, der kommer hans vej. Og så kan du nok også forvente en masse badass bikers, fede motorcykler og velskrevet dialog – det er jo sådan, vi kender Kurt Sutter bedst.

Breeders, sæson 2


Premiere:
Sprog:
Genre:

Hvis du har brug for et godt grin, og en påmindelse om, at ingen familier er perfekte, så skal du sætte tid af til at se serien Breeders. Det er en velfungerende komedie, der viser, at det ikke altid er lige nemt at være forælder til børn i den digitale tidsalder. Og ej heller når der hele tiden er nye tendenser, som man skal følge med i.

Anden sæson af Breeders kan ses fra den 23. februar på HBO Nordic. Serien er skabt af Martin Freeman, der også spiller faren, Paul, i samspil med Simon Blackwell og Chris Addison, der begge er kendt for serien Veep. Moren spilles af Daisy Haggard (Episodes, Back to Life). Haggard og Freeman spiller godt over for hinanden, hvilket i den grad får serien til at fungere.

Metalocalypse, sæson 3


Premiere:
Sprog:
Genre:

En af de nye serier og sæsoner, som du kan glæde dig til i slutningen af marts 2021, er den lidt ældre animationsserie Metalocalypse. Oprindeligt blev serien udgivet mellem 2006 og 2013, men nu får du mulighed for at se den igen på HBO Nordic. Den 26. marts bliver alle episoder fra tredje sæson af Metalocalypse gjort tilgængelige.

LÆS OGSÅ: Allerede? 5 serier, der sluttede ALT for tidligt

Kort sagt er dette en serie for folk med sort humor – og måske en mindre forkærlighed for dødsmetal. I Metalocalypse følger vi et populært band, der desværre ofte efterlader død og ødelæggelse i deres kølvand. Men det er egentlig ok, da deres fans er helt indforstået med risikoen ved at møde op til koncerter o.l. med bandet. I tredje sæson skal bandet finde ud af, hvordan de mon kan fortsætte efter en yderst tragisk episode.


City on a hill


Premiere:
Sprog:
Genre:

Du finder også en serie for krimielskere på listen over nye serier og sæsoner på HBO Nordic i marts 2021. Anden sæson af City on a hill, der bl.a. har Kevin Bacon (The Following) og Aldis Hodge (TURN) i hovedrollerne, kommer til streamingstjeneste i slutningen af marts. Men hvis du ikke allerede har set første sæson af serien, har du noget at tage dig til indtil da.

LÆS OGSÅ: Se teaseren: Den som dræber – Fanget af mørket sæson 2

City on a hill foregår i starten af 1990’erne i den amerikanske by Boston. Byen har svært ved at få kontrol over det kriminelle miljø, hvilket i høj grad skyldes, at flere politibetjente er korrupte og / eller racistiske i deres optræden. I anden sæson er der fokus på et føderalt boligprojekt i et område, som er særligt plaget af handel med stoffer og mistillid til politiet.

Se traileren til City on a hill

LÆS OGSÅ: Hvis du kunne lide ‘Power’ og ‘Narcos’ vil du elske ´Snowfall´

Del artikel

Læs mere omHBO Nordic

Andre Serier | Guides