Nye serier og sæsoner på HBO Nordic i marts

I marts har HBO Nordic et hav af alternative verdener og historisk inspireret nye serier på programmet. Du kan bl.a. glæde dig til et gensyn med Westworld, hvor tredje sæson får premiere i midt-marts.

Nedenfor kan du se de serier og sæsoner, som får premiere i marts 2020 på HBO Nordic.

Breeders

Premiere 3. marts på HBO Nordic

Breeders er en komedieserie om to hårdtarbejdende og udkørte forældre, der elsker deres børn højt, men også kan få nok i visse tilfælde. Serien taler til de fleste forældre, da den skildrer en realistisk hverdag. I hovedrollerne ses Martin Freeman (Sherlock, Fargo) og Daisy Haggard (Episodes, Back to Life).

Foto: Breeders / HBO Nordic

Martin Freeman har været med til at skabe Breeders i samarbejde med Simon Blackwell og Chris Addison, der begge har stået i spidsen for komedieserien Veep. Breeders består af ti episoder.

Se traileren til Breeders

Noughts and Crosses

Premiere 5. marts på HBO Nordic

Noughts and Crosses tager dig med til en alternativ virkelighed, hvor segregation stadig lever i bedste velgående – på en måde. Fortællingen følger barndomsvennerne Sephy Hadley (Masali Baduza, Trackers) og Callum McGregor (Jack Rowan, Peaky Blinders), hvor Hadley er en del af den herskende sorte overklasse ”Crosses”, mens McGregor tilhører den hvide underklasse kaldet ”Noughts”. Undervejs i Noughts and Crosses opstår der romantiske følelser mellem hovedpersonerne, men hvordan håndterer man de følelser i en opdelt verden?

Foto: Noughts and Crosses / HBO Nordic

Noughts and Crosses er instrueret af Julian Holmes (Outlander, Strike Back) og Koby Adom. Sæsonen består af seks episoder.

Se traileren til Noughts and Crosses

Westworld, sæson 3

Premiere 16. marts på HBO Nordic

I marts vender Westworld tilbage til HBO Nordic, hvor du kan glæde dig til tredje sæson af den Emmy-vindende dramaserie. På rollelisten til denne sæson finder du blandt andre Aaron Paul (Breaking Bad) og Lena Waithe (Master of None). Der er naturligvis også flere kendte ansigter fra de tidligere sæsoner, såsom Evan Rachel Wood (Allure) og Jeffrey Wright (Boardwalk Empire).

Foto: Westworld sæson 3 / HBO Nordic

Skaberne af Westworld, Jonathan Nolan (Person of Interest) og Lisa Joy (Burn Notice) fungerer i tredje sæson både som instruktører af flere episoder og som executive producers. Denne tredje sæson af Westworld består af otte episoder.

Se traileren til Westworld sæson 3

Roswell, New Mexico, sæson 2

Premiere 17. marts på HBO Nordic

Roswell, New Mexico er en blanding mellem en drama, romantik og sci-fi. Fortællingen tager udgangspunkt i byen Roswell, hvor der findes rumvæsener, og indbyggerne føler sig fremmedgjorte. På rollelisten finder du blandt andre Michael Trevino (The Vampire Diaries), Tyler Blackburn (Pretty Little Liars) og Jeanine Mason (Greys hvide verden).

Jeanine Mason og Michael Trevino spiller igen over for hinanden i sæson 2 af Roswell, Mexico. Foto: Roswell, New Mexico / HBO Nordic

Carina Adly MacKenzie (The Originals, The Flash) er skaberen bag Roswell, New Mexico, og hun har slået sig sammen med et kæmpe hold af erfarne instruktører og producere. Sæsonen består af 13 episoder.

The Plot Against America

Premiere 17. marts på HBO Nordic

I marts kommer den længeventede miniserie The Plot Against America til HBO Nordic – og det ser ud til, at vi godt kan begynde at glæde os. Handlingen foregår i en alternativ virkelig i 1940’erne USA, hvor vi følger en jødisk arbejderklassefamilie, idet landet bliver ledet i en fascistisk retning under 2. Verdenskrig. I hovedrollerne ses prominente skuespillere som Winona Ryder (Stranger Things), Zoe Kazan (The Deuce) og Morgan Spector (Homeland, Pearson).

Foto: The Plot Against America / Michele K. Short / HBO Nordic

The Plot Against America er baseret på en roman af samme navn, skrevet af Philip Roth, og er skabt af ingen ringere end makkerparret David Simon og Ed Burns, som også stod bag den legendariske serie The Wire. Miniserien består af seks episoder.

Se traileren til The Plot Against America

Andre nye serier på HBO Nordic i marts

Liar (sæson 2): 4. marts

Baron Noir (sæson 3): 4. marts

Devs: 5. marts

Dave: 5. marts

Better things (sæson 4): 6. marts

Black Monday (sæson 2): 16. marts

The Returned (sæson 1 og 2): 30. marts

LÆS MERE: Nye serier på Netflix

LÆS MERE: 5 historiske serier på HBO Nordic              

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *