Serier | Guides

Nye serier og sæsoner på HBO Nordic i september 2021

AfAmanda Lee Edelstein
6. september 2021
Foto: Billions sæson 5/HBO Nordic

Del artikel

Drama og komedie er de helt store genrer på HBO Nordic i september.


Se hele listen over nye serier og sæsoner på HBO Nordic i september 2021 herunder.

What We Do in the Shadows, sæson 3


Premiere:
Sprog:
Genre:

Gør dig klar til mavekramper af grin! For tredje sæson af What We Do in the Shadows kommer til HBO Nordic i september. Du skal ikke en gang vente særlig længe, da sæsonen bliver tilgængelig allerede i starten af måneden.

LÆS OGSÅ: 5 seriefavoritter – og vinen der passer perfekt til

What We Do in the Shadows er komedie på højt plan, hvis du er til lidt sort humor blandet med gys. Der bliver taget pis på alt, og dét kan være virkelig tiltrængt i hverdagens stress og jag.

Kender du ikke allerede til What We Do in the Shadows, skal vi forsøge at komme med en kort opsummering. Vi følger en gruppe vampyrer, som har levet i flere hundrede år. Men selvom man har mange år på bagen, kan det være svært at vænne sig til den moderne verden, når man samtidig er … ja, vampyr.

Billions, sæson 5, del 2


Premiere:
Sprog:
Genre:

Er du mere til drama end en sammenblanding af komedie og gys, så bør du kaste dig over serien Billions. For så får du i hvert fald drama for alle pengene. Serien foregår i New York og zoomer ind på en række forretningsmænd og -kvinder, der alle forsøger at komme højere op i hierarkiet eller holde ved deres plads.

LÆS OGSÅ: De mest uforglemmelige karakterer i film og seriers historie

Igennem de tidligere sæsoner har vi set en masse gnidninger mellem Bobby Axelrod (Damian Lewis) og Chuck Rhoades (Paul Giamatti). Dette tema kommer også til at være gældende i anden del af femte sæsoner. Men denne gang med endnu mere drama – hvis muligt. For nu kommer den magtfulde milliadær Mike Prince (Corey Stoll) på banen.

Scenes from a Marriage


Premiere:
Sprog:
Genre:

Hvis miniserien Scenes from a Marriages præmis virker bekendt, så fortvivl ej. Fortællingen er nemlig en nyfortolkning af den svenske miniserie og senere spillefilm af Ingmar Bergman Scener fra et ægteskab fra 1973. Dilemmaerne er i høj grad de samme, men da vi lever i en anden tid, vil denne amerikanske nyfortolkning nok alligevel adskille sig fra forgængeren.

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på Netflix i september 2021

Vi vil anbefale dig at kaste dig over Scenes from a Marriage, og måske du endda kan blive klogere på dit parforhold samtidigt …

Se traileren til 'Scenes from a Marriage'


Teenage Euthanasia


Premiere:
Sprog:
Genre:

Adult Swim er på pletten igen. De har udviklet en ny animationsserie med temaet coming-of-age blandet med komedie og død. Det lyder vanvittigt – og det er det også. Du skal nok være til denne slags serier for at nyde Teenage Euthanasia, men hvis du er glad for sort humor og animation, kan du ikke gå helt galt i byen ved at sætte tid af til serien.

LÆS OGSÅ: Så du også med: De mest sete danske serier i år

Fortællingen følger The Fantasy Family, der ejer en bedemandsforretning. Teenagepigen Euthanasia er blevet opdraget af sin bedstemor, da moderen Trophy forlod dem for mange år siden. Da Trophy endelig kommer tilbage, er det som et lig. Men ved mystiske omstændigheder bliver hun vakt til live igen, og får dermed pludselig chancen for at være mor, selvom hun i realiteten nu er udød.

Se traileren til 'Teenage Euthanasia'


Doom Patrol, sæson 3


Premiere:
Sprog:
Genre:

Tredje sæson af Doom Patrol står for døren i slutningen af september. Er du til action, Sci-Fi, alternative superhelte og god humor, så er det denne serie, du skal kaste dig over i efteråret. Du kan sagtens nå at streame de to første sæsoner, inden tredje sæson bliver tilgængelig, så der er ingen undskyldning for at glippe denne perle.

LÆS OGSÅ: ‘The Witcher’ sæson 2: Her er de nye ansigter

Tredje sæson bliver muligvis også en smule skelsættende i forhold til de forrige. De enkelte medlemmer i Doom Patrol kommer nemlig til at se lidt mere indad. For hvem er de egentlig – og endnu vigtigere: hvem vil de gerne være.

Der er også noget med en tidsmaskine, onde mennesker, der skal stoppes for alt i verden, og meget, meget mere. Alt det kan du få indblik i ved at se traileren (eller blot trykke play på HBO Nordic).

Se traileren til Doom Patrol, sæson 3


Flere nye serier og sæsoner på HBO Nordic i september 2021


A.P. Bio

Robot Chicken, sæson 11, premiere 07.09.2021

LÆS OGSÅ: ‘Forhøret’ sæson 2: 5 gode grunde til at se med

LÆS OGSÅ: Se listen: Nye serier på Disney+ i efteråret

Del artikel

Læs mere omHBO Nordic

Andre Serier | Guides