Serier | Guides

Nye serier og sæsoner på Netflix i april 2022

AfAmanda Lee Edelstein
31. marts 2022
ELITE (V til H) OMAR AYUSO som OMAR, ITZAN ESCAMILLA som SAMUEL / Episode 5 / Sæson 5 / Foto: ÉLITE. Cr. MATÍAS URIS/NETFLIX © 2021

Del artikel

Tilblivelsen af den første telefonsexlinje, historisk skildring af 1300-tallets Barcelona og Jimmy McGill aka Saul Godmann venter bl.a. på Netflix i april.


Vi kan afsløre, at der i den grad er noget for dem, som elsker dramaserier. Netflix har nemlig skruet helt op på dramaknappen i april, men naturligvis i forskellige kombinationer, så der er noget for enhver serienyder.

Elite, sæson 5


https://imgix.vielskerserier.dk/2022/03/02-elite_S05_E5_070621_matiasuris_DSC04710.jpg
ELITE (V til H) ANDRÉ LAMOGLIA som IVÁN, MANU RÍOS som PATRICK / Episode 5 / Sæson 5 / Foto: Cr. MATÍAS URIS/NETFLIX © 2021

Premiere: 08.04.2022
Sprog: Spansk
Genre: Drama og krimi

Skolen Las Encinas er omdrejningspunkt for uheldige og til tider uhyggelige begivenheder. Hvert år står de studerende ansigt til ansigt med et nyt problem, ulykke eller mord, som fylder meget i hverdagen. Så for eleverne betyder et nyt skoleår blot flere ulyksalige og foruroligende begivenheder, de må håndtere, mens de forsøger at navigere teenagelivet.

Elite er en spansk krimi- og dramaserie med en række unge og talentfulde skuespillere. I serien følger vi en række elever på en eksklusiv privatskole, hvor kun de rigeste og mest indflydelsesrige mennesker har adgang. Bortset fra elever, der er kommet ind på sponsorater.

Dirty Lines


https://imgix.vielskerserier.dk/2022/03/Dirty_Lines__Season_1__Episode_1__1994043__00_45_34_00__2734024-1.jpg
Dirty Lines / Sæson 1 / Episode 1 / Foto: Netflix

Premiere: 08.04.2022
Sprog: Hollandsk
Genre: Drama og historisk

Har du nogensinde undret dig over, hvordan tendensen med telefonsex egentlig opstod? I så fald kan du få svar på dine spørgsmål nu. Den hollandske serie Dirty Lines er nemlig på listen over nye titler hos Netflix i april 2022. Og Dirty Lines fortæller netop historien bag den første europæiske telefonsex-linjes opståen.

Du tages med tilbage til 1980’ernes Holland – nærmere specifikt Amsterdam. I den bramfrie by finder to brødre på ideen om en telefonlinje specifikt til erotiske samtaler. Det skal vise sig, at ideen er guld værd.

Se teaseren til Dirty Lines


Heirs to the Land


Premiere:
Sprog:
Genre:

Er du til historiske dramaserier, men er løbet tør for ideer til, hvad du skal se? Så bør du sætte tid af til den nye spanske serie Heirs to the Land. Du tages med tilbage til det 14. århundrede, og det meste af fortællingen foregår i byen Barcelona.

I Heirs to the Land følger vi den unge dreng Hugo Llor, idet han vokser op til en ung mand med drømme om, hvad fremtiden kan bringe. Der er lagt i kakkelovnen til en storslået historisk fortælling, som med garanti vil underholde seeren.

Se den spanske trailer til 'Heirs to the Land'


Better Call Saul, sæson 6


https://imgix.vielskerserier.dk/2020/05/BCS_301_MS_1007_0622-RT.jpg
Better Call Saul / sæson 3 / Bob Odenkirk/Michele K.Short/ Foto: Netflix

Premiere: 19.04.2022
Sprog: Engelsk
Genre: Krimi og drama

Den Emmy-vindende serie Better Call Saul lakker desværre mod enden. Første halvdel af sjette og sidste sæson bliver tilgængelig på Netflix i midten af april. Anden halvdel af sæsonen kan du dog først streame til sommer. Men derfor kan du jo godt allerede nu glæde dig til et gensyn med Bob Odenkirk som Jimmy McGill og de andre karakterer.

Hvis du endnu ikke er startet på Better Call Saul, er det værd at vide, at det er en spin-off til hitserien Breaking Bad. Better Call Saul fokuserer på advokaten Jimmy McGills udvikling til Saul Goodman, der er afgørende i Breaking Bad.

Ozark, sæson 4, del 2


https://imgix.vielskerserier.dk/2022/03/OZARK-SEASON-4-PART-2.jpg
Ozark. (v til h) Jason Bateman som Marty Byrde, Laura Linney som Wendy Byrde / Sæson 4 del 2 / Episode 1 af Ozark. Cr. Courtesy Of Netflix © 2022

Premiere: 29.04.2022
Sprog: Engelsk
Genre: Drama og krimi

Der er mere drama og krimi på listen over nye serier og sæsoner på Netflix i april 2022 i form af serien Ozark. Første del af fjerde sæson blev gjort tilgængelig tilbage i januar, men nu har du også snart mulighed for at få sæsonafslutningen med. Mon ikke, den nok skal lægge op til neglebideri?

Vi vil ikke afsløre for meget om plottet til anden del af sæsonen. Men vi kan da nævne, at gamle synder flyder lige under overfladen, og at familien Byrde måske ikke bør stole så meget på dem, der står dem nærmest.

Se traileren til 'Ozark' sæson 4

Flere nye serier og sæsoner på Netflix i april 2022

Business Proposal, premiere 04.04.2022

Tomorrow, premiere 09.04.2022

Hard Cell, premiere 12.04.2022

Smother-in-law, premiere 13.04.2022

Almost Happy, sæson 2, premiere 13.04.2022

Anatomy of a Scandal, premiere 15.04.2022

Mai, premiere 15.04.2022

The Market Heart, premiere 20.04.2022

Yakamoz S-245, premiere 20.04.2022

Russian Doll, sæson 2, premiere 20.04.2022

He’s Expecting, premiere 21.04.2022

The Seven Lives of Lea, premiere 22.04.2022

Heartstopper, premiere 22.04.2022

Grace and Frankie, sæson 7, premiere 29.04.2022

Hold Tight, premieredato ukendt

LÆS OGSÅ: Netflix and chill: 6 sexede serier

LÆS OGSÅ: De 10 bedste film på HBO Max lige nu

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af Better Call Saul sæson 5

Del artikel

Læs mere omNetflix

Andre Serier | Guides