Serier | Guides

Nye serier og sæsoner på Netflix i december

AfAmanda Lee Edelstein
30. november 2020
Foto: Bridgerton/Liam Daniel/Netflix

Del artikel

Så er december over os, men det betyder ikke, at du udelukkende behøver at se julefilm hele måneden. Læs med her, og find ud af, hvilke serier og sæsoner, der bliver tilgængelige på Netflix i december måned.


Netflix

Big Mouth, sæson 4


Premiere:
Sprog:
Genre:

December er en måned, der ofte kræver meget overskud. Du kan heldigvis slappe af og bare nyde øjeblikket med den fjerde sæson af Big Mouth allerede fra starten af måneden.

Hvis du i forvejen er glad for serier som Family Guy, Bojack Horseman, Disenchantment e.l., så vil du elske Big Mouth. Faktisk står skaberen af Family Guy, Andrew Goldberg, bag Big Mouth.

LÆS OGSÅ: 4 animationsserier der er bedre end Rick and Morty

Serien er en coming-of-age fortælling, der gør grin med de mange facetter af puberteten. I denne fjerde sæson skal vores hovedpersoner til at begynde i 8. klasse. Men inden skoleåret går i gang, skal der først gennemgås en række udfordringer i forbindelse med sommerferielejre o.l.

Se traileren til 'Big Mouth' sæson 4


Selena: The Series


Premiere:
Sprog:
Genre:

Du får mulighed for at få et dybere indblik i Selena Quintanilla-Pérez’ liv og karriere i serien Selena: The Series. I serien følger vi Selena i flere dele af hendes liv. Lige fra hun er en lille pige med store drømme til hendes kamp for at blive succesfuld og eventuelle karriere.

Der er allerede en del drama omhandlende Netflix’ nye satsning Selena: The Series. Det skyldes, at både Selenas familie og Netflix er blevet sagsøgt af filmproduceren Moctesuma Esparza. Esparza producerede filmen Selena fra 1997 med Jennifer Lopez i hovedrollen, der også omhandlede sangerindens liv. Han sagsøger begge parter, da han mener, at han ejer rettighederne til hendes fortælling.

LÆS OGSÅ: De 9 mest populære serier på Netflix i 2020

Uanset resultatet af søgsmålet er dette dog en serie, der er oplagt til personer, som er interesseret i sangerindens liv. Selena: The Series sætter nemlig fokus på både de positive og negative aspekter af sangerindens berømmelse.

Se traileren til 'Selena: The Series'


Home for Christmas, sæson 2


Premiere:
Sprog:
Genre:

Okay, det er nærmest umuligt at gennemgå en liste over nye serier og sæsoner på Netflix i december uden at have blot én juleserie med på listen. Og selvom der er mange gode julefilm at vælge imellem, så kan du med fordel sætte tid af til anden sæson af den romantiske komedieserie Home for Christmas.

LÆS OGSÅ: Netflix offentliggør teaser til ny dansk serie

Endnu engang forsøger Johanne (Ida Elise Broch) at forblive optimistisk i forhold til at finde kærligheden. Det er dog stadig ikke helt nemt, når presset fra familien og december står for døren. Mon Johanne finder lykke i løbet af dette års december?

Se traileren til 'Home for Christmas' sæson 2


Bridgerton


Premiere:
Sprog:
Genre:

Kan du ikke få nok af kostumedramaer? Er du vild med Jane Austens Pride & Prejudice? Og synes du egentlig ideén bag Gossip Girl var ret fed? I så fald er serien Bridgerton lige noget for dig. Serien er nemlig praktisk talt en blanding af Gossip Girl og Pride & Prejudice samlet i ét stort kostumedrama.

LÆS OGSÅ: 5 juleserier du bør se på Netflix

Gennem serien Bridgerton følger vi bl.a. Daphne Bridgerton (Phoebe Dyvenor), idet hun skal til at debutere i selskabslivet. Vi følger hendes håb og drømme i forhold til at finde det perfekte match.

Daphnes familie har dog lidt andre planer end hende selv på dette område. Livet bliver desuden ikke lettere af, at en såkaldt Lady Whistledown begynder at udsende skrifter med sladder, som alle sluger til sig.

Se traileren til 'Bridgerton'


Chilling Adventures of Sabrina, sæson 4


Premiere:
Sprog:
Genre:

Covid-19 har haft indflydelse på flere seriers optageskema og desværre også resulteret i, at flere serier ikke er blevet fornyet yderligere. Dette gør sig gældende for Chilling Adventures of Sabrina, der nu stopper efter fjerde sæson.

LÆS OGSÅ: Netflix offentliggør teaser til ny dansk serie

Du får mulighed for at se denne fjerde og sidste sæson af serien på den sidste dag i året. Ellers er den klar til at underholde dig og dine tømmermænd, når det nye år er skudt i gang. I løbet af de sidste otte episoder skal Sabrina og de mennesker, der står hende nærmest, forsøge at udradere den ene fare efter den anden. Spørgsmålet er blot, om der er kræfter til at bekæmpe alle trusler én efter én.

Se traileren til 'Chilling Adventures of Sabrina' sæson 4


Flere nye serier og sæsoner i december 2020


Private Lives

Do Do Sol Sol La La Sol, premiere 03.12.2020

Mr. Iglesias, sæson 3, premiere 08.12.2020

Alice in Borderland, premiere 10.12.020

The Mess You Leave Behind (El desorden que dejas), premiere 11.12.2020

Tiny Pretty Things, premiere 14.12.2020

How To Ruin Christmas: The Wedding, premiere 16.12.2020

Sweet Home, premiere 18.12.2020

Equinox, premiere 30.12.2020

Del artikel

Læs mere omNetflix

Andre Serier | Guides