Serier | Guides

Nye serier og sæsoner på Netflix i januar 2022

AfAmanda Lee Edelstein
29. december 2021
Foto: Undercover/Netflix

Del artikel

Netflix åbner op for en godtepose med drama, krimi og Sci-Fi i januar 2022.


Vi kan afsløre, at du bl.a. kan glæde dig til en ny sæson af Undercover og Ozark, samt at en dansk Sci-Fi serie får premiere på Netflix senere på måneden.

Undercover, sæson 3


Premiere:
Sprog:
Genre:

Er du til spændende krimi, kan du med fordel sætte tid af til den hollandske serie Undercover. Serien er inspireret af virkelige begivenheder, hvilket blot gør den endnu mere nervepirrende undervejs, når man tænker på, at der faktisk er nogle mennesker, som har været i lignende situationer.

LÆS OGSÅ: Kommende serier: 2022 bliver det hidtil største serieår

I Undercover følger vi karakteren Bob Lemmens (Tom Waes, Aspe), der arbejder som undercover agent. Han er bl.a. med til at infiltrere en narko-organisation. I tredje sæson skal Bob forsøge at finde ud af, hvem der er stikker hos politiet. Mon det lykkes ham?

Se traileren til Undercover, sæson 3


Ozark, sæson 4, del 1


Premiere:
Sprog:
Genre:

På listen over nye serier og sæsoner på Netflix i januar 2022 finder du fjerde sæson af Ozark. Og du kan godt begynde at glæde dig. Har du endnu ikke set Ozark, eller har brug for at få opfrisket hukommelsen, kan du sagtens nå at se de tre forrige sæsoner.

Kort fortalt handler Ozark om en familie, der flytter fra Chicago til Missouri, fordi faren (Jason Bateman, Familie på livstid, Simpsons) bliver involveret med en narkobaron. Hans primære opgave er at hvidvaske penge.

LÆS OGSÅ: Populær krimiserie vender tilbage

Igennem serien har han ihærdigt forsøgt at komme ud af dette foretagende, og måske lykkes det endelig i fjerde sæson. Men det er ikke sikkert, at familien stadig står som én enhed efter alt, de har været igennem.

Se teaseren for Ozark, sæson 4


Snowpiercer, sæson 3


Premiere:
Sprog:
Genre:

Kan du lide serier som The 100, The Walking Dead og andre dommedags-inspirerede serier? Så er Snowpiercer en serie, du bør have på din to-see liste. Serien tager nemlig udgangspunkt i en verden, der er helt forandret, og hvor overlevelse er det eneste, der betyder noget.

LÆS OGSÅ: ‘A Very British Scandal’ får dansk premiere i januar

Selvom det næsten er umuligt at finde et sted at slå sig ned, forsøger Andre Layton (Daveed Diggs, Black-ish) stadig. Men Layton jagtes af Joseph Wilford (Sean Bean, Game of Thrones), som ikke har tænkt sig at stoppe, før han får sin hævn.

Chosen


Premiere:
Sprog:
Genre:

Den danske serie Chosen er at finde på listen over nye serier og sæsoner på Netflix i januar 2022. Chosen er skabt af Jannik Tai Mosholt og Christian Potalivo, der også stod bag The Rain. Vi glæder os til at se, om deres nye serie lever op til forventningerne.

LÆS OGSÅ: Amalie Dollerup spiller hovedrollen i ny dansk serie

Chosen fortæller historien om den 17-årig pige Emma i byen Middelbo. Byen er ikke rigtig kendt for noget specielt, indtil en meteor en dag falder ned fra himlen. Men er der virkelig tale om en meteor – eller er der mere på spil? Dét sætter Emma sig for at finde ud af.

Se traileren til Chosen


All of Us Are Dead


Premiere:
Sprog:
Genre:

I løbet af januar bliver den koreanske serie All of Us Are Dead tilgængelig på Netflix. Men du skal kun kaste dig over denne serie, hvis du holder af gyserserier. For vi tør vist godt love, at pulsen kommer helt i vejret og nerverne kommer til at sidde udenpå tøjet, når først du sætter All of Us Are Dead på.

LÆS OGSÅ: Marie Reuther og Anders Matthesen: “Det er jo derfor, at det er pissesjovt at lave det her”

I serien følger vi en række elever, der forsøger at overleve, efter en virus er brudt ud på skolen. Virussen gør folk til zombier, hvorfor ingen kan vide sig sikre. Selv de bedste venner kan vende sig mod hinanden, når først virussen er spredt. Så er der overhoved nogen, som overlever?
Flere nye serier og sæsoner på Netflix i januar 2022
The Hook Up Plan, sæson 3, premiere 01.01.2022

Rebelde, premiere 05.01.2022

The Club, sæson 2, premiere 06.01.2022

The Journalist, premiere 13.01.2022

After Life, sæson 3, premiere 14.01.2022

Archive 81, premiere 14.01.2022

El Marginal, sæson 4, premiere 19.01.2022

Summer Heat, premiere 21.01.2022

Framed! A Sicilian Murder Mystery, premiere 27.01.2022

The Woman in the House Across the Street From the Girl in the Window, premiere 28.01.2022

In From the Cold, premiere 28.01.2022

Feria: The Darkest Light, premiere 28.01.2022

Yeh Kaali Kaali Ankhein, ukendt dato

LÆS OGSÅ: Redaktionens favoritter: De bedste serier fra 2021

LÆS OGSÅ: Netflix frigiver premieredatoen for ‘Vikings: Valhalla’

Del artikel

Andre Serier | Guides