Serier | Guides

Nye serier og sæsoner på Netflix i juli 2022

AfAmanda Lee Edelstein
30. juni 2022
Stranger Things Gaten Matarazzo som Dustin Henderson og Finn Wolfhard som Mike Wheeler i 'Stranger Things'
Foto: Netflix

Del artikel

Det er svært at konkurrere med sol, strand og udendørs hygge, men Netflix tager kampen op med en spændende liste over nye serier og sæsoner i denne måned!

Du skal især glæde dig til de nye serier og sæsoner på Netflix i juli 2022, hvis du er fan af spillet Resident Evil eller ikke kan vente med at se videre på Stranger Things.

Listen for nye udgivelser på Netflix i juli er dog lang, så mon ikke du kan finde en god serie at kaste dig over. Læs med, og find inspiration.

Stranger Things, sæson 4, bind 2


Premiere:
Sprog:
Genre:

Hvis du så første halvdel af fjerde sæson af Stranger Things allerede i den weekend, sæsonen blev gjort tilgængelig på Netflix, har du sikkert ventet i spænding for at se videre. Nu er ventetiden endelig ovre. Anden halvdel af fjerde sæson kan ses på streamingtjenesten fra den 1. juli, så har du ikke planer i weekenden, ved du, hvad du skal lave nu.

Vi kan ikke rigtig afsløre, hvad du kan forvente af sæsonen uden at afsløre for meget. Men vi kan nævne, at vores kære venner står over for store udfordringer. Det skal nok blive spændende at følge med i.

Se traileren til 'Stranger Things', sæson 4, bind 2


Resident Evil


Premiere:
Sprog:
Genre:

De fleste vil nok automatisk tænke på spillet, når de hører ordene ”Resident Evil”. Eller måske går dine tanker i stedet hen på spillefilmene fra 00’erne og 10’erne. Uanset hvilken udgave du tænker på, er du på ret kurs, og så skal du glæde dig. For i starten af juli bliver den nye tv-serie Resident Evil gjort tilgængelig på Netflix.

Resident Evil foregår i en tid, efter et større virusudbrud har forandret verden, som vi kender den. Jade Wesker (Ella Balinska, Charlie's Angels) kæmper en indædt kamp for at overleve og for at finde de personer, der står bag udbruddet. På rollelisten finder du bl.a. også Lance Reddick (American Horror Story, John Wick) og Turlough Convery (Killing Eve).

Se traileren til 'Resident Evil'


Mom, Don't Do That!


Premiere:
Sprog:
Genre:

Mom, Don’t Do That! er ikke en traditionel romantisk komedieserie. For hvor de fleste andre rom-coms fokuserer på en ung kvinde, der skal forsøge at jonglere dating og en karriere, måske slet ikke ønsker at date el. lign., stiller Mom, Don’t Do That! skarpt på en 60-årig enke.

Efter at have mistet sin ægtemand beslutter vores hovedperson sig for at udforske markedet – med udgangspunkt i onlinedating. Hun er mor til to døtre, der også hver især forsøger at finde hoved og hale i moderne dating. Så vi tror, at denne filippinske serie nok skal blive sjov at følge med i.

Se traileren til 'Mom, Don’t Do That!'


Virgin River, sæson 4


Premiere:
Sprog:
Genre:

Er du mere til en enkel romantisk dramaserie, byder Netflix naturligvis også på sådan én på deres liste over nye serier og sæsoner i juli 2022. Hen mod slutningen af juli kan du se fjerde sæson af Virgin River, hvor du er garanteret drama og hjertevarm romantik i lange baner.

Sygeplejersken Melinda Monroe (Alexandra Breckenridge, This Is Us) har fundet sig til rette i den lille by Virgin River med Jack Sheridan (Martin Henderson, Greys hvide verden) ved sin side. Men som vi alle ved, har livet det med at banke på i ny og næ. Og det skal nok få vendt tingene på hovedet.

Alchemy of Souls


Premiere:
Sprog:
Genre:

I Alchemy of Souls følger vi troldkvinden Naksu, idet hun besætter en ung kvinde for at slippe væk fra sine fjender. For at opnå den magt, hun havde, inden hun blev fordrevet, er hun nødt til at få fingrene i sit sværd. Men det viser sig sværere end først antaget. Af den grund må Naksu få hjælp udefra. Men hvem kan hun egentlig stole på?

Alchemy of Souls er en koreansk serie, der kombinerer en fantasyfortælling med komedie og romantik. Her på redaktionen tror vi på, at denne serie vil fange flere seere, hvis man blot giver sig tid den.

Se traileren til 'Alchemy of Souls'


Flere nye serier og sæsoner på Netflix i juli 2022


My Liberation Notes,

Control Z, sæson 3, premiere 06.07.2022

King of Stonks, premiere 06.07.2022

Boo, Bitch, premiere 08.07.2022

Capitani, sæson 2, premiere 08.07.2022

The Longest Night, premiere 08.07.2022

Hurts Like Hell, premiere 13.07.2022

Extraordinary Attorney Woo, premiere 13.07.2022

Sintonia, sæson 3, premiere 13.07.2022

Country Queen, premiere 15.07.2022

Farzar, premiere 15.07.2022

Remarriage & Desires, premiere 15.07.2022

Alba, premiere 15.07.2022

Bad Exorcist, sæson 2, premiere 20.07.2022

DI4RIES, premiere 26.07.2022

Rebelde, sæson 2, premiere 27.07.2022

Another Self, premiere 28.07.2022

Keep Breathing, premiere 28.07.2022

Uncoupled, premiere 29.07.2022

Rebel Cheer Squad: A Get Even Series, premiere 29.07.2022

Fanático, premiere 29.07.2022

Masaba Masaba, sæson 2, premieredato ukendt

LÆS OGSÅ: Dem vi ikke taler om: 10 undervurderede serier

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: 'The Offer' er et tilbud, du ikke skal afvise

LÆS OGSÅ: DR-serien 'Orkestret' fra Adam Price får endelig premiere

Del artikel