Nye serier og sæsoner på Netflix i juni 2022

Peaky Blinders sæson 6 / Foto: Netflix

Når man kigger på premierelisten over nye serier og sæsoner på Netflix i juni 2022, er der flere titler, som fanger ens blik.

For fans af Peaky Blinders føles denne juni både god og skidt, da det er på tide at tage afsked med serien efter seks sæsoner.

Men juni på Netflix byder også på et gensyn med Rowan Atkinson i en komedie, der nok skal få trænet lattermusklerne, tredje sæson af The Umbrella Academy samt en række internationale dramaer og en lovende fantasy-serie.

Peaky Blinders, sæson 6

Peaky Blinders sæson 6 / Foto: Netflix

Premiere: 10.06.2022
Sprog: Engelsk
Genre: Drama og krimi

Det er tid til at skrive sidste kapitel for Thomas Shelby (Cillian Murphy, The Dark Knight) og banden The Peaky Blinders. Vi har fulgt banden på godt og ondt gennem mange år. Vi har set The Peaky Blinders vokse fra at stå bag en mindre gambling-bule til en international virksomhed med mange grene. Indtil videre har ingen modstander eller samfundsændring været for svær at håndtere , men det skal til at ændre sig.

For Shelby-familien står nu ansigt til ansigt med en modstander, hvis lige de ikke har set før. Samtidig presser samfundets udvikling dem til at satse på nye muligheder. Men vi befinder i en svær tid, hvor diverse politiske retninger, heriblandt fascismen, kommunismen og nazismen, bliver mere og mere ambitiøse.

Se traileren til ‘Peaky Blinders’ sæson 6

 

First Kill

Premiere: 10.06.2022
Sprog: Engelsk
Genre: Drama, gys og fantasy

Gracie Dzienny som Elinor Fairmont i episode 106 of First Kill. / Foto: Courtesy of Netflix © 2022

I slut 00’erne / start 10’erne kunne ingen få nok af kærlighedsfortællinger med et twist i form af overnaturlige væsner såsom vampyrer, varulve, troldmænd og hekse. Hvis du var én af dem, der ikke kunne få nok af The Vampire Diaries, Twilight, Supernatural, True Blood, Teen Wolf og savner genren, så kan du med fordel se First Kill på Netflix i juni.

I First Kill følger vi de to teenagepiger Juliette (Sarah Catherine Hook) og Calliope (Imani Lewis). Begge føler en vis tiltrækningskraft mod den anden, da de først mødes, men det viser sig, at deres kærlighed bliver svær at udleve, for Juliette er en vampyr og Calliope en vampyrjæger. Og de mangler begge at bevise deres værd ved at udføre deres første drab.

Det bliver spændende at se, om First Kill kan leve op til rækken af gode fantasyserier med vampyrer i fokus.

Se traileren til ‘First Kill’

Love & Anarchy, sæson 2

Premiere: 16.06.2022
Sprog: Svensk
Genre: Komedie, romantik og drama

Ida Engvoll & Björn Mosten i Love & Anarchy sæson 2 / Foto: Netflix

På listen over nye serier og sæsoner på Netflix i juni 2022 finder du anden sæson af den svenske serie Love & Anarchy. I serien følger vi bl.a. Sofie Rydman (Ida Engvoll, Rebecka Martinsson), der skal modernisere og omstrukturere forlagshuset Lund & Lagerstedt. Selvom hun er gift og mor til to børn, indleder hun en flirt med den unge IT-medarbejder Max (Björn Mosten).

Som man næsten kan forvente, skaber det en del problemer på arbejdspladsen. For os seere er Love & Anarchy underholdende, tåkrummende og opslugende på én og samme tid.

Se traileren til ‘Love & Anarchy’

The Umbrella Academy, sæson 3

Premiere: 22.06.2022
Sprog: Engelsk
Genre: Action, Sci-Fi og drama

Du kan allerede nu begynde at glæde dig til den nye sæson af The Umbrella Academy. Tredje sæson af den Emmy-nominerede serie kan ses på Netflix fra slutningen af juni, og der er lagt i kakkelovnen til en underholdende og flot sæson, hvor vi endda bliver præsenteret for en række nye karakterer.

Men du får selvfølgelig også et gensyn med Luther, Diego, Allison, Klaus, Vanya og Number Five, for The Umbrella Academy ville ikke være meget uden vores favorit helte. Også selvom de til tider kan være lidt dysfunktionelle. På rollelisten finder du blandt andre Elliot Page, Tom Hopper, David Castañeda, Aidan Gallagher, Emmy Raver-Lampman, Robert Sheehan og Justin H. Min.

Se traileren til ‘The Umbrella Academy’ sæson 3

 

Man vs. Bee

Premiere: 24.06.2022
Sprog: Engelsk
Genre: Komedie

Kan man bygge en hel serie og sæson på én mand, der ikke kan få bugt med en bi? Når man har Rowan Atkinson i hovedrollen er det langt fra umuligt. For hvem bedre en den tidligere Mr. Bean til at få seeren til at falde ned ad stolen af grin? Som sædvanligt kan han gøre det uden særlig meget dialog, men blot med en flot skuespilpræstation.

I Man vs. Bee spiller Rowan Atkinson manden Trevor, der skal passe et luksuriøst hjem. Desværre går tingene hurtigt galt, da en bi ikke vil lade Trevor være i fred. Da han tyr til drastiske midler for at komme bien til livs, ender det katastrofalt for det hjem, han ellers skulle passe på.

Se traileren til ‘Man vs. Bee’

Flere nye serier og sæsoner på Netflix i juni 2022

Green Mothers’ Club, premiere 03.06.2022

The Perfect Mother, premiere 03.06.2022

As the Crow Flies, premiere 03.06.2022

Two Summers, premiere 03.06.2022

My Liberation Notes, premiere 06.06.2022

Baby Fever, premiere 08.06.2022

Intimacy, premiere 10.06.2022

God’s Favorite Idiot, premiere 15.06.2022

Maldivas, premiere 15.06.2022

You Don’t Know Me, premiere 17.06.2022

The War Next-door, sæson 2, premiere 17.06.2022

She, sæson 2, premiere 17.06.2022

Welcome to Wedding Hell, premiere 22.06.2022

Queen, premiere 23.06.2022

Money Heist: Korea – Joint Economic Area, premiere 24.06.2022

The Upshaws, sæson 2, premiere 29.06.2022

LÆS OGSÅ: Nye danske serier: Her er de danske serier vi kan se frem til resten af 2022 på DRTV

LÆS OGSÅ: Vi Elsker Serier anbefaler: 6 gode serier du skal se i juni

LÆS OGSÅ: ‘Ghislaine, Prince Andrew and the Paedophile’ afslører alt: Månedens anbefaling på C More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.