Serier | Guides

Nye serier og sæsoner på Netflix i marts 2021

AfAmanda Lee Edelstein
1. marts 2021
Foto: Caid/Netflix

Del artikel

Marts står i krimiens tegn på Netflix. Glæd dig til internationale serier med fokus på forbrydelse, stærke personligheder og i nogle tilfælde endda et moderne twist på romantik.


Både en indisk, fransk, britisk og amerikansk krimidramaserie kan nemlig ses på streamingtjenesten i den kommende måned. Der er altså nok at tage fat på.

Bombay Begums


Premiere:
Sprog:
Genre:

Det passer jo som hånd i handske, at Netflix udgiver denne indiske dramaserie Bombay Begums den 8. marts, da det denne dato er Kvindernes Internationale Kampdag. Serien lever i den grad op til formålet med dagen, da den sætter fokus på fem stærke og ambitiøse kvinder. Kvinderne, der portrætteres i serien, kommer fra forskellige samfundslag, men må alle slås med drømme og skuffelser i hverdagen.

LÆS OGSÅ: WOW: 5 storslåede serier du kan se frem til i 2021

Selve fortællingen foregår i det moderne Mumbai. Dette er med til at give seeren et indblik i livet i Indiens største by, samt hvilke forventninger der er til kvinder i alle aldre i denne del af verdenen. Bombay Begums er en fiktiv dramaserie, og vil med garanti give dig lyst til at heppe på dine med-kvinder.

Se traileren til Bombay Begums


Dealer (Caïd)


Premiere:
Sprog:
Genre:

Med serien Dealer, oprindelig titel Caïd, giver Frankrig deres bud på en nervepirrende krimiserie, som får seeren helt ud på kanten af sofaen. Det særlige ved lige netop denne krimiserie, og grunden til at du burde sætte tid af til den, er, at den er optaget på en hel anden måde end en traditionel serie. I stedet for pæne og klare billeder filmes der, som var du en del af hele scenariet – såkaldt found-footage.

LÆS OGSÅ: Hvis du kunne lide ‘Power’ og ‘Narcos’ vil du elske ‘Snowfall’

Dette kan lade sig gøre, da serien tager udgangspunkt i, at to instruktører skal optage en musikvideo for en rapper. Han er dog også leder af en bande, som handler med stoffer. Musikvideoen skal derfor filmes i et knap så betryggende område. Optagelserne går da ej heller som forventet, og pludselig er de to instruktører fanget i en meget farlig situation, mens kameraet får lov til at køre.

Se traileren til Dealer


Paradise PD, sæson 3


Premiere:
Sprog:
Genre:

Måske det er lidt overdrevet at kalde Paradise PD for en decideret krimiserie. Det er nok tættere på sandheden at kalde den en animeret komedie, der tilfældigvis handler om politibetjente. For så mange dybdegående forbrydelser bliver der heller ikke opklaret i Paradise PD. I stedet arbejder de (håbløse) betjente i byen Paradise med sperm tyveri, hundeafpresning og andre mindre nævneværdige forbrydelser.

Paradise PD kan godt sætte tingene lidt på spidsen, som så mange andre animationskomedier. Du skal derfor være forberedt på sort humor, surrealisme og absurde handlingsforløb. Men er dét lige noget for dig, kommer du til at elske denne serie. De to første sæsoner ligger allerede klar på Netflix, så hop du bare ind på streamingtjenesten og få et godt grin allerede nu.

Se traileren til Paradise PD, sæson 3


The One


Premiere:
Sprog:
Genre:

Er det mon muligt at finde den eneste ved hjælp af DNA? Dét finder en DNA-forsker frem til i krimidramaserien The One, som kan streames på Netflix fra midten af marts. Serien kryber langsomt ind under huden på seeren – og måske du endda sidder med en del tanker om dit nuværende, et tidligere eller fremtidigt forhold, når du først har set The One.

Det er naturligvis ikke så simpelt at matche mennesker via DNA, hvorfor hele ideen skaber en masse splid og tankespind. For selvom man passer perfekt for hinanden, har vi jo alle sammen hver vores liv – og vores egne hemmeligheder. Du er altså ikke skånet for hjertesorg eller anden smerte, selvom du har fundet frem til dit perfekte match.

Se traileren til The One


The Irregulars


Premiere:
Sprog:
Genre:

Sukker du efter mere Sherlock Holmes? Så er dine bønner blevet hørt. Vi kan nemlig fortælle, at der på listen over nye serier og sæsoner på Netflix i marts 2021 er en form for Sherlock Holmes-fortælling. Serien The Irregulars har dog et lille twist. Det er nemlig en fantasy-fortælling. Men den inkluderer nu også mord- og mysterieopklaringer, som vi kender det fra den klassiske Sherlock Holmes.

LÆS OGSÅ: Ny periodeserie på HBO Nordic: Mystik og kvindekamp i 1800-tallets London

Vi befinder os i 1900-tallets London, hvor Holmes (Henry Lloyd-Hughes, The English Game) og Watson (Royce Pierreson, The Witcher) rekrutterer en række outsidere. De nye medlemmer af ”holdet” har til formål at opklare overnaturlige forbrydelser. Det kan de, da de selv har visse talenter, som adskiller dem fra andre mennesker.

Se teaseren til The Irregulars

Flere nye serier og sæsoner i marts 2021

Abla Fahita: Drama Queen, premiere i marts

Love Alarm, sæson 2, premiere 12.03.2021

Sky Rojo, premiere 19.03.2021

Who Killed Sara?, premiere 24.03.2021

Del artikel

Læs mere omNetflix

Andre Serier | Guides