Serier | Guides

Nye serier og sæsoner på Netflix i marts 2022

AfAmanda Lee Edelstein
2. marts 2022
Bridgerton sæson 2
(v til h) Phoebe Dyvenor som Daphne Basset, Jonathan Bailey som Anthony Bridgerton i episode 203 af Bridgerton Foto: Liam Daniel/Netflix © 2022

Del artikel

Netflix får premiere på nye sæsoner af ventede historiske dramaer og skruer godt op for antallet af internationale serier i marts.


Derudover får to længeventede nye sæsoner af to historiske dramaer premiere.

Se hele listen herunder, så du allerede nu kan begynde at glæde dig.

Midnight at the Pera Palace


https://imgix.vielskerserier.dk/2022/02/Midnight-at-the-Pera-Palace.jpg
Foto: Midnight at the Pera Palace / Netflix

Premiere: 03.03.2022
Sprog: Tyrkisk
Genre: Drama

Midnight at the Pera Palace, også kaldet Pera Palas'ta Gece Yarisi, tager dig med tilbage til 1919. Vi følger journalisten Esra, der skal skrive om et historisk hotel i Istanbul. Som led i sin research overnatter hun på hotellet, men hvad Esra ikke ved er, at det værelse, hun bliver tildelt, er en dør til året 1919.

Esra finder ud af, at der er et plot, som muligvis kan resultere i en komplet ændring af fremtiden. For at undgå det slår hun pjalterne sammen med hotelmanageren Ahmet og forsøger at redde vores alles fremtid.

The Last Kingdom, sæson 5




Hvis du er vild med serier som Vikings og Britannia, har du sikkert set de første sæsoner af serien The Last Kingdom. Hvis ikke kan du streame de fire tidligere sæsoner allerede nu, så du er klar til femte sæson af The Last Kingdom, som får premiere 9. marts på Netflix.

Helt overordnet set fokuserer The Last Kingdom på kampen om England i 800- og 900-tallet. England er trods alt et attraktivt landområde, og mange mennesker føler sig berettiget til det i denne tidsperiode. I fjerde sæson blev der opnået fred, men spørgsmålet er, hvor længe den holder.

Standing Up


https://imgix.vielskerserier.dk/2022/02/Standing-up.jpg
Foto: Standing up / Netflix

Premiere: 18.03.2022
Sprog: Fransk
Genre: Komedie og drama

Der er naturligvis også noget for lattermusklerne på listen over nye serier og sæsoner på Netflix i marts 2022. Standing Up er en fransk produktion, der er en blanding mellem komedie og drama. I serien følger vi fire unge mennesker, der kæmper for at blive anerkendte komikere.

Drømmen bliver dog ikke til virkelighed på et øjeblik. Det kræver hårdt arbejde. Samtidig kæmper de alle med almindelige problemer, såsom en haltende økonomi, familiestridigheder og den nervepirrende datingverden.

Se traileren til 'Standing Up'


Cracow Monsters


Premiere:
Sprog:
Genre:

Den polske serie Cracow Monsters er en god blanding af fantasy og gyser. Du kan altså godt forvente lidt gåsehud og at mærke de små hår i nakken rejse sig, hvis du sætter denne serie på. Men de uhyggelige elementer er ikke bare til for at skræmme.

Serien Cracow Monsters inkluderer nemlig en række slaviske fortællinger, der bl.a. tæller diverse monstre og blodtørstige guddomme. Du kan således forvente en del paranormale aktiviteter og tja, dæmoner.

Hovedpersonen er den unge kvinde Alex, der slår sig sammen med den mystiske professor Zawadzki og en gruppe studerende for at bekæmpe monstrene.

Bridgerton, sæson 2


https://imgix.vielskerserier.dk/2022/02/Bridgerton.jpg
Foto: Bridgerton. (v til h) Simone Ashley som Kate Sharma, Jonathan Bailey som Anthony Bridgerton i episode 204 af Bridgerton. Cr. Liam Daniel/Netflix © 2022

Premiere: 25.03.2022
Sprog: Engelsk
Genre: Drama og romantik

Serien Bridgerton var på alles læber i begyndelsen af 2021. Faktisk er det én af de mest streamede serier på Netflix overhovedet. Det er en imponerende bedrift med kun én sæson, så det bliver spændende at se, om anden sæson af hitserien kan leve op til den forrige.

Bridgerton udspiller sig i 1800-tallets England, og det helt store fokus er forårs- og sommersæsonen, hvor eliten mødes på kryds og tværs til diverse begivenheder. Formålet med disse er at finde sig en mage. I første sæson af Bridgerton blev der fokuseret på den ældste datter Daphne. Men nu er turen kommet til den ældste søn, Anthony Bridgerton.

Se traileren til 'Bridgerton' sæson 2

Flere nye serier og sæsoner på Netflix i marts 2022

The Guardians of Justice, premiere 01.03.2022

Savage Rhythm, premiere 02.03.2022

Lies and Deceit, premiere 04.03.2022

Pieces of Her, premiere 04.03.2022

An Astrological Guide for Broken Hearts, sæson 2, premiere 08.03.2022

Love, Life & Everything in Between, premiere 10.03.2022

Once Upon a Time... Happily Never After, premiere 11.03.2022

Soil, premiere 17.03.2022

Eternally Confused and Eager for Love, premiere 18.03.2022

Top Boy, sæson 2, premiere 18.03.2022

Light the Night, sæson 3, premiere 18.03.2022

Human Resources, premiere 18.03.2022

Twenty Five Twenty One, premiere 19.03.2022

Forecasting Love and Weather, premiere 20.03.2022

Thirty-Nine, premiere 24.03.2022

Business Proposal, premiere 28.03.2022

Tomorrow, premieredato ukendt

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på Netflix i februar 2022

LÆS OGSÅ: De bedste Netflix-serier til dig der elsker sci-fi

LÆS OGSÅ: Mine 10 bedste serier på Netflix

Del artikel

Læs mere omNetflix

Andre Serier | Guides