Serier | Guides

Nye serier og sæsoner på streamingtjenesterne i februar

AfTrine Jerichau Roslev
2. februar 2021
Nye serier og sæsoner på streamingtjenesterne i februar
Foto: Clarice/Viaplay

Del artikel

Derudover byder Disney+ på en ny serie af Big Little Lies-skaberen, C More disker op med en serie med Sean Penn, og Viaplay serverer nyt liv fra Ondskabens øjne.

Her kan du se, hvilke serier TV 2 PLAY, Viaplay, C More, Apple TV+, Disney+, Xee og Discovery+ byder på i februar 2021.


BadehotelletGreys hvide verden

Badehotellet, sæson 8


Premiere: 1. februar
Streamingtjeneste: TV 2 PLAY
Genre: Dansk dramakomedie

I den nye sæson af Badehotellet er gæsterne nået til år 1941 og således også til den anden sommer i Danmark under 2. verdenskrig. Tyskerne har beslaglagt nabohotellet og holder derfor til kun nogle hundrede meter fra hotellets stamgæster.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af Badehotellet sæson 7

Gæsterne tæller stadig bl.a. Edward Weyse og Georg Madsen, og Amanda kører stadig showet som en del af hotellets ledertrup. Men ligesom i de forrige sæsoner får vi også denne gang fornøjelsen af et par nye ansigter; teatermaleren Svend Damm (Lars Mikkelsen), arkæologen Claus Villumsen (Andreas Jebro) og Weyses ekskone Fanny Fjord (Mille Hoffmeyer Lehfeldt).

Se traileren til 'Badehotellet' sæson 8

The First


Premiere: 9. februar
Streamingtjeneste: C More
Genre: Drama

Amerikanske The First har et par på bagen, men den kan ikke desto mindre ses på C More fra den 9. februar. Og er du til Sean Penn eller sci-fi er den et kig værd.

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på HBO Nordic i februar 2021

Føromtalte Sean Penn spiller astronauten Tom Hagerty som sammen med andre astronauter skal forsøge at blive det første menneske på Mars. Serien er skrevet af Beau Willimon, som jo også har skrevet seriehittet House of Cards.

Se traileren til 'The First'

Clarice


Premiere: 14. februar
Streamingtjeneste: Viaplay
Genre: Krimidrama

Husker du FBI-agenten Clarice Sterling, som stod overfor Hannibal Lecter i filmen Ondskabens øjne? Nu får hun sin egen serie.

LÆS MERE: Nye serier og sæsoner på Netflix i februar 2021

Spin-off-serien foregår et år efter begivenhederne i filmen. Her vender Clarice tilbage for at fortsætte jagten på seriemordere, men hendes udfordrende barndom og klistrende familiehemmeligheder hjemsøger hende.

Se traileren til 'Clarice'

Greys hvide verden, sæson 17


Premiere: 18. februar
Streamingtjeneste: Discovery+
Genre: Drama

Endelig kommer sæsonpremieren på Greys hvide verdens 17. sæson, hvor dramaet og hverdagen på Grey Sloan fortsætter.

LÆS MERE: David Tennant som seriemorder: Månedens serietip på C More

Lægerne befinder sig midt i COVID-19-pandemien, hvor de forsøger at redde liv uden at kunne se nogen ende på corona-situationen. Meredith leder frontlinjearbejderne og bliver mere og mere frustreret, da patienterne dør af en virus, der føles som ukendt land.

For All Mankind sæson 2


Premiere: 19. februar
Streamingtjeneste: Apple TV+
Genre: Sci-Fi

Anden sæson af Apple TV+'s sci-fi-serie om rumkapløbet mellem Sovjetunionen og USA i 1969 får premiere den 19. februar. En tredje sæson er allerede på vej, så du kan lige så godt hoppe med på raketten nu.

LÆS OGSÅ: Nyt brand tilfører hundredevis af nye titler til Disney+

Serien er bl.a. skabt af Star Trek-bagmanden Ronald D. Moore og har den svensk-amerikanske skuespiller Joel Kinnaman (The Killing) i hovedrollen som NASA-astronauten Edward Baldwin.

2 døgn


Premiere: 22. februar
Streamingtjeneste: Xee
Genre: Dansk action

En ny dansk actionserie ser dagens lys, når 2 døgn får premiere på Xee den 22. februar. Serien er inspireret af instruktørens (Nicolai Achton) opvækst og handler om kriminalitet og vold.

LÆS OGSÅ: Surf, sex og bromance: Interview med Aske Bang og Allan Hyde fra Cold Hawaii

Den er filmet i autentiske omgivelser på den københavnske vestegn, og på kunstnerlisten til seriens soundtrack står bl.a. Tessa. Seriens to hovedpersoner, fætrene Otto og Christian, spilles af Oscar Giese (Nordvest) og Kasper Stensbirk (Friheden).

Big Sky


Premiere: 23. februar
Streamintjeneste: Disney+
Genre: Krimidrama

På trods af en IMDB-score på 6,5 er Star Originals-serien Big Sky værd at fremhæve på denne liste over nye serier. Krimidramaet er nemlig skabt af David E. Kelley, som også har haft fingrene i succeserne Big Little Lies, The Undoing og Ally.

LÆS OGSÅ: WOW: 5 storslåede serier du kan se frem til i 2021

Serien er baseret på bogen The Highway af den amerikanske forfatter C. J. Box og handler om privatdetektiverne Cassie Dewell (Kylie Bunbury), Cody Hoyt (Ryan Phillippe) og Jenny Hoyt (Katheryn Winnick) der leder efter to søstre, der er kidnappet af en lastbilchauffør i Montana. Men de finder snart ud af, at pigerne ikke er de eneste forsvundne børn i området.

Se traileren til 'Big Sky'

Flere nye serier og sæsoner i februar


Hart of Dixie, sæson 1-4

Line of Duty, sæson 5
C More
1. februar
Krimi

Fresh of the Boat, sæson 6
Viaplay
1. februar
Komedie

Quantico, sæson 1-3
Viaplay
1. februar
Krimidrama

Beck – Den fortabte søn
C More
5. februar
Krimi

Magnum P.I., sæson 3
Viaplay
7. februar
Action

An Ordinary Woman, sæson 2
Viaplay
9. februar
Komedie

Coyte
Viaplay
21. februar
Krimidrama

Love, Victor
Disney+
23. februar
Komediedrama

Solar Opposites
Disney+
23. februar
Animation

Helstrom
Disney+
23. februar
Action

Vi børn fra Bahnhof Zoo
Viaplay
28. februar
Drama

LÆS OGSÅ: Podcast: 'WandaVision' er et friskt pust til Marvel-universet

LÆS OGSÅ: Hvis du kunne lide 'Dark' og 'The OA' vil du elske 'Equinox'

Del artikel

Andre Serier | Guides