Nyt om kommende Ringenes Herre-serie!

Opdateret

Folk er allerede helt oppe at køre over nyheden om Ringenes Herre, der får en genoplivning i form af en fem sæsoner lang serie, og hypen er omkring universet er altså vendt stærkt tilbage!

Der har været mange rygter, der har floreret over det sidste stykke tid omkring skuespillere, crew, udførsel med mere, og et nyt rygte har fået folk ud på kanten af deres sæder.

Der er nemlig en fyr, der har komponeret musik for Skyrim (Jeremy Soule), der er rygtet til at stå for soundtracket til Ringenes Herre! Der er også en af spildesignerne fra Bethesda, der har udtrykt, at han gerne vil være med på bl.a. scenografi, men det er stadig meget svævende.

Nu er det svært at overgå Howard Shore og hans episke musik, der får hjertet til at slå og øjnene til at blive våde, der var i de originale film, men hvis der er nogen, der kan komme tæt på, så er det nok Jeremy Soule.

(Foto: The Lord of the Rings/New Line Cinema)

Udover det, har Ian McKellen også vist interesse i at genoptage arbejdet med sin tidligere karakter – dette kom frem i et interview med Graham Norton. McKellen sagde, at Gandalf jo var omkring 7000 år, så han var ikke for gammel endnu.

Selvom vi ikke ved meget, så ved vi i hvert fald at det bliver en episk fortælling!

Dette ved vi om serien indtil videre:

  • Ian McKellen ønsker at genoptage sin rolle som Gandalf
  • Serien var sat til at få premiere i november i 2019, men er nu blevet skubbet til november 2020
  • Amazon Prime Video har allerede brugt hvad der svarer til en millard dollars på projektet
  • Serien får fem sæsoner
  • Serien vil bruge informationer fra andre af Tolkiens bøger (bl.a. Simarillion), så de har et greb om guder, myter, elvere med mere
  • Det er rapporteret, at seriens første sæson vil hedde The One Ring og vil omhandle en meget ung Aragon (han var sådan set 87 da Eventyret om Ringen – første film – gik i gang)
  • Morias miner kommer til at være et stærkt plot-punkt
  • J.D. Payne og Patrick McKay er showrunners

Læs også: Aktuelle serier på C More i december

Læs også: Anmeldelse af Mayans M.C.

 

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *