Serier | Nyheder

Nyt svensk drama kommer til HBO Nordic

AfJonas
28. januar 2019
(Foto: Björnstad/HBO Nordic)

Del artikel

https://imgix.vielskerserier.dk/2019/01/unnamed-5.jpg
(Foto: Björnstad/HBO Nordic)

HBO Nordic melder, at optagelserne til en ny stor, svensk drama-satsning, serien Björnstad, snart påbegyndes. Serien bygger på den yders populære roman af Fredrik Backman, og serien instrueres af Peter Grønlund.

HBO Nordic skriver følgende om serien i deres pressemateriale:

"Björnstad handler om håbet, der fører et lille samfund sammen, de hemmeligheder, som slår det i stykker, det mod, der kræves for at gå imod flokken og konsekvenserne af den måde, vi opdrager vores drenge på.

Den lille provinsby, Björnstad, har set bedre tider, men da det lokale junior-ishockeyhold kommer i semifinalen ved Sverigesmesterskabet, vækker det samfundet til live. Alle byens drømme hviler pludselig på skuldrene af nogle teenagedrenge. Det er en tung byrde at bære, og det bliver startsskudet til en voldsom episode, hvor en pige traumatiseres. Snart spreder hadefulde anklager sig som ringe i vandet og efterlader ingen upåvirket.

I denne historie om en lille svensk by skaber Fredrik Backman en hel verden. Han ved, at vi bliver formet af det, vi kalder vores hjem, og det er med stærke følelser og stort hjerte, at Björnstad fortæller, hvad der kan ske, når vi bærer byrden af andre menneskers drømme på vores skuldre."

Serien bliver på i alt fem afsnit, og vi glæder os til at se, hvad svenskerne har til os denne gang. Forventningerne er skruet helt i vejret.

Læs også: Aktuelle serier på HBO Nordic i februar

Læs også: Kate Winslet i ny HBO-serie!

Del artikel

Andre Serier | Nyheder