Serier | Nyheder

Officiel trailer til Kastanjemanden ude nu!

AfKim Sørensen
13. september 2021
Foto: Kastanjemanden/Netflix

Del artikel

Mørket sænker sig snart over Danmark og Netflix bidrager til uhyggen med ny skræmmende trailer til Kastanjemanden


Søren Sveistrup der stod bag Forbrydelsen er snart aktuel med den psykologiske Nordic Noir-thriller Kastanjemanden, der får premiere på Netflix d.29 september. Serien er baseret på Søren Sveistrups egen debutroman, der blev en bestseller og udkom i 50 lande.

En ung kvinde findes brutalt myrdet på en legeplads. Hun mangler en hånd. Ved siden af hende ligger der en lille kastanjemand. Den unge detektiv Naia Thulin (Danica Curcic) og hendes partner Mark Hess ( Mikkel Boe Følsgaard) forbinder snart mordet med en ung piges forsvinden et år tidligere. Pigen der formodes at være død er datter til socialminister Rosa Hartung ( Iben Dorner). Herfra kan jagten på Kastanjemanden begynde!

Der er lagt op til uhygge og whodunnit i bedste skandinaviske stil. Se den nye officielle trailer her nedenunder.

De medvirkende inkluderer blandt andre Danica Curcic (The Mist, Equinox), Mikkel Boe Følsgaard (En kongelig affære, Borgen), David Dencik, Iben Dorner (Borgen), Lars Ranthe (Druk), David Dencik (Chernobyl, Bond 25: No Time To Die), Esben Dalgaard, Morten Brovn, Jens Jørgen Spottag, Camilla Lau, Peder Thomas Pedersen, Marie-Lydie Melono Nokouda og Anders Hove.

Kastanjemanden får premiere globalt på Netflix den 29. september.



BASERET PÅ: Kastanjemanden af Søren Sveistrup
INSTRUKTØR: Mikkel Serup (konceptuel instruktør), Kasper Barfoed
SKABERE AF SERIEN: Søren Sveistrup, Dorte W. Høgh, David Sandreuter & Mikkel Serup
HOVEDFORFATTERE: Søren Sveistrup, Dorte W. Høgh & David Sandreuter
PRODUCERE: Morten Kjems Hytten Juhl og Stine Meldgaard
EXECUTIVE PRODUCERE: Søren Sveistrup, Meta Louise Foldager Sørensen og Mikkel Serup
PRODUKTIONSSELSKAB: SAM Productions

Del artikel

Andre Serier | Nyheder