Serier | Nyheder

Premieredato og ny trailer til Game of Thrones!

AfClaus Holm
14. januar 2019
Premieredato og ny trailer til Game of Thrones!
(Foto: Game of Thrones/HBO)

Del artikel

Den 15. April er ventetiden ovre. Der starter den sidste, seks episoder lange sæson af Game of Thrones, og endelig finder vi (forhåbentlig!) ud af, hvem der ender på Jerntronen.
https://imgix.vielskerserier.dk/2018/09/Billede-7-Ikea.jpg
(Foto: Game of Thrones/HBO)


For at vi kan sidde og småsavle lidt i spænding, har HBO Nordic nu udsendt en ny teaser trailer. Rygtet går, at dette ikke er decideret fra sæson 8, men mere symbolsk – for vi ser Jon Snow, Sansa og Arya mødes i krypten under Winterfell, hvor alle de andre i familien Stark ligger begravet under statuer. Jon, Sansa og Arya går, oplyst af en enkelt fakkel, ned til enden af gangen, hvor de ser tre nye statuer – der forestiller dem selv. Netop da går faklen ud, og kulde-røgen begynder at flyde ned ad gangen og omringe dem. Se den her:



Det ser spændende ud, og selvom det så ikke er helt sikkert, at det kommer til at ske, så får jeg i hvert fald helt gåsehud!

Game of Thrones sæson 8 kører fra 15. april til 19. maj på HBO Nordic.

Læs også: Anmeldelse af You

Læs også: 5 bedste serier på HBO Nordic i 2018

Del artikel

Andre Serier | Nyheder