Serier | Guides

Prequel til Game of Thrones bekræftet

AfFreja Hertz Tefcke
30. oktober 2019
Foto: Game of Thrones / HBO

Del artikel

Én prequel til Game of Thrones er droppet, en anden er bekræftet!

Tidligere på året fik vi at vide, at en prequel-serie med titlen The Long Night var på vej. I går kom Screen Rant med den skrækkelige nyhed: HBO dropper serien!

Prequel til Game of Thrones bekræftet


Pilotafsnittet var allerede ved at blive optaget (med Naomi Watts i en hovedrolle), men problemerne begyndte allerede at opstå i september. Nogle mente, at serien blev bygget på et vagt præmis – og det har nok været en faktor, der har været med til at sejle serien i sænk.

Men et andet problem bunder i, at HBO var begyndt at rykke på endnu en prequel til Game of Thrones med titlen House of the Dragon, og denne er nu endeligt bekræftet af HBO!

https://imgix.vielskerserier.dk/2019/05/image3-4.jpg
Foto: Game of Thrones / HBO

Prequel med huset Targaryen i centrum


House of the Dragon bliver baseret på George R.R Martins bog Fire and Blood og er en historisk fortælling om Targaryen-familien, mens de kæmper sig vej frem i en borgerkrig. Der er bestilt 10 afsnit, og afsnittene er sat til at finde sted 300 år før Game of Thrones.


HBO-produceren Casey Bloys breakede nyheden til et event for HBO MAX – en streamingtjeneste der kommer i 2020. Målet med serien er at få etableret de begivenheder, der leder op til The Dance of the Dragons, da denne fortæller en historie med relevans for de Syv Riger, og som fører til en reel borgerkrig mellem to rivaliserende faktioner af Targaryen-huset.

Vi ved endnu ikke, hvornår serien har premiere, men det bliver spændende at se, hvor den fører hen!

LÆS OGSÅ: Serier vi glæder os til på HBO Nordic i november

Del artikel