Casper & Mandrilaftalen – komplet boks – DVD

DKK 129,00

Komplet bokssæt med Casper Christensens legendariske sketchprogram, Casper & Mandrilaftalen

Varenummer (SKU): 5708758706742 Kategori: Tags: , ,

Beskrivelse

Casper & Mandrilaftalen (også kaldet Mandrilaftalen eller Mandrillen) er et dadaistisk og satirisk tv-sketchprogram, der blev produceret af Metronome Productions og sendt i 67 afsnit på DR2 i 1999. Programmet blev skabt af komikeren Casper Christensen, der færdigudviklede konceptet med komikeren Lasse Rimmer og senere fik komikerne Lars Hjortshøj og Frank Hvam med på holdet. Programmet er kendt for sine excentriske figurer og absurde indslag. Komikerholdet hentede især inspiration fra britisk humor, herunder Monty Python, og flere tv-anmeldere drog paralleller til netop det britiske sketch show Monty Pythons Flyvende Cirkus.

Programmet er opbygget som et talkshow med værten Casper, der er en fiktionalisering af Christensen og spilles af samme. Casper er programmets omdrejningspunkt og opholder sig overvejende ved studiets skrivebord, hvor han især satiriserer over den danske mediebranche og interviewer fiktive gæster. Surrealistisk nonsens er et gennemgående træk ved programmets mange indslag; et eksempel er figuren Broder Salsa, der folder store statsledere i tæpper og sorterer hovedstæder i müsli. Derudover afholdes talentshows med fiktive deltagere, ligesom der præsenteres afsnit af fiktive tv-serier og vises reklamer for fiktive produkter.

Rimmer, Hjortshøj og Hvam spiller en lang række forskellige figurer, og programmet så gæsteoptrædener fra andre danske standupkomikere, den britiske komiker John Cleese, den danske skuespiller Susse Wold, rapperen Al Agami med flere. Programmets persongalleri består af over 300 figurer. Efter Christensens vurdering er figurerne Broder Salsa, Svenne O’Lotta og Gentleman Finn blandt programmets mest kendte.

Dine fordele, når du handler hos Vi Elsker Serier:

  • Ved køb af 3 Vi Elsker Serier-brandede varer i vores shop får du den billigste gratis
  • FRI FRAGT VED KØB OVER 600,-
  • 14 dages fuld returret

Denne vare bliver forhandlet i samarbejde med Coolshop.dk. Når du bestiller denne vare hos Vi Elsker Serier, giver du samtidig Vi Elsker Serier samtykke til at overdrage de nødvendige oplysninger (navn og adresse) til vores samarbejdspartner, så de kan levere varen til dig.

Powered by: