Serier | Nyheder

'Pusher' instruktør laver noir serie i Danmark

AfDaniel Lindekilde Engberg
22. juli 2022
Nicolas Winding Refn / Foto: Magnus Nordenhof Jønck /Netflix

Del artikel

Nicolas Winding Refn har skabt og færdigindspillet en serie til Netflix, og den kommer til at foregå i Københavns underverden.

Manden bag film som Drive med Ryan Gosling og Bryan Cranston og Pusher filmene har åbenbart skabt og instrueret en serie til Netflix, som vil få premiere senere i år. Serien hedder Copenhagen Cowboy, og beskrives som en 'neon-noir' serie. Her refereres både til noir-genren og dens stilistiske træk blandet med det farverige neonlys du kan finde i mange metropoler.

Ikke meget bliver der fortalt om serien ud over at det er "en spændingsfremkaldende, neon-drenched noir serie på seks afsnit, om en ung kvindelig helt, Miu (Angela Bundalovic), der bevæger sig gennem Københavns kriminelle underverden."

Refn om projektet og medvirkende


"Med Copenhagen Cowboy vender jeg tilbage til min fortid for at forme min fremtid ved at skabe en serie, en udvidelse af mine konstant udviklende alter-egoer - nu i form af min unge kvindelige helt, Miu. At bringe denne serie til live gennem samarbejdet med Netflix har på alle måder været en helt vidunderlig oplevelse. Jeg opfatter ikke kun Netflix som min partner med mange mulige eventyr i fremtiden, men også som mine venner. Et nyt udtryk er født: Netflix Winding Refn."

De annoncerede medvirkende er som følger i hovedrollerne Angela Bundalovic, Lola Corfixen og Zlatko Buric. Andre medvirkende består af Andreas Lykke Jørgensen, Jason Hendil-Forssell, Li Ii Zhang, Dragana Milutinovic. I en interessant drejning fremstår Mikael Bertelsen og Mads Brügger også på rollelisten.

For dem af jer der tænker 'Jeg troede ikke Netflix lavede serier i Danmark længere', så har I ret. Da serien allerede er optaget, og måske især fordi et velkendt navn både i Danmark som i udlandet, Winding Refn, står bag serien, giver det noget indbygget pondus.

Copenhagen Cowboy vil bestå af seks afsnit og få premiere senere i år på Netflix.

Del artikel

Læs mere omNetflix

Andre Serier | Nyheder