Rå gangstere eller artige sygeplejeelever?: Nye serier og sæsoner på Viaplay, TV 2 PLAY, C More, Disney+ og Paramount+ i november

Foto: Sygeplejeskolen/Morten Bengtsson/TV 2

Hvad skal du se i november på de danske streamingtjenester?

Vi guider dig til alle de serier, du kan se på Viaplay, C More, TV 2 PLAY, Paramount+ og Disney+ i november. Se bl.a. en ny komedieserie med Kirsten Dunst (Fargo) og Alexander Skarsgård (Big Little Lies), Skys dyreste serie nogensinde eller et gensyn med sygeplejeeleverne på Fredenslund.

Sygeplejeskolen sæson 3

Premiere: 01.11.2020
Sprog: Dansk
Streamingtjeneste: TV 2 Charlie + TV 2 PLAY

Foto: Sygeplejeskolen/Morten Bengtsson/TV 2

Tredje sæson af TV 2-dramaet Sygeplejeskolen lander i denne måned. Vi er nu nået til foråret 1953, hvor vores venner på skolen tager hul på et nyt og hårdt semester. Sammen med Margrethe Lund og resten af sygehuspersonalet kæmper de i dette forår for, at Fredenslund skal blive amtets nye centrale sygeplejeskole.

LÆS OGSÅ: Kongeligt gensyn: Nye serier og sæsoner på Netflix i november

I tredje sæson møder vi igen Anna (Molly Egelind), Bjørn (Jesper Groth), Aksel (Jakob Åkerlind), Peter (Mikkel Becker Hilgart), Lis (Anna Stokholm), Christian (Thue Ersted Rasmussen), Else (Ulla Vejby), Nina Neergaard (Katrine Greis-Rosenthal), Ruth Madsen (Anette Støvelbæk), Bent Neergaard (Jens Jørn Spottag) og Margrethe Lund (Benedikte Hansen). Vi skal også hilse på nye karakterer, nemlig jazzmusikeren Ole (Kasper Dalsgaard og sygehusets nye kirurg og overlæge John Neumann (Jon Lange).

On Becoming a God in Central Florida

Premiere: 01.11.2020
Sprog: Engelsk
Streamingtjeneste: Paramount+

Foto: On Becoming a God in Central Florida/Paramount+

Denne mørke og amerikanske komedieserie foregår i de tidlige 1990’ere i Central Florida. Her lyver, snyder og svindler en kvinde fra samfundets laveste klasse sig op ad rangstien i det pyramidespil, der ruinerede hendes familie.

LÆS OGSÅ: Halloween: Disse seriepsykopater skræmmer for alvor livet af dig!

Kvinden hedder Krystal Stubbs og spilles af Kirsten Dunst (Fargo), og i én af seriens andre roller skal vi se den svenske skuespiller Alexander Skarsgård (Big Little Lies).

Muppets Now

Premiere: 06.11.2020
Sprog: Engelsk
Streamingtjeneste: Disney+

Foto: Muppets Now/Disney+

Nu kommer The Muppets Studios første originale serie på Disney+, Muppets Now. Serien er blevet til uden manuskript og indeholder seks episoder.

LYT OGSÅ: Ny podcast: Holder ‘The Mandalorian’

Muppet-banden gør alt for at forhindre og distrahere Scooter, der haster af sted for at sine deadlines og uploade den helt nye Muppet-serie til streaming.

Gangs of London

Premiere: 10.11.2020
Sprog: Engelsk
Streamingtjeneste: C More

Foto: Gangs of London/C More

Nu kommer gangsterserien, som storhitter i England! Serien hedder Gangs of London og er Skys største satsning nogensinde. På rollelisten står navne, som vi også har set i rulleteksterne til serier som Peaky Blinders, Game of Thrones og Star Trek.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af Peaky Blinders sæson 5

Serien fortæller en historie om en multikulturel hovedstad, hvor en voldelig magtkamp mellem internationale bander hærger byen. Særligt brutalt bliver det, da lederen for Londons mest magtfulde gangsterfamilie bliver likvideret. Blandt de medvirkende er Colm Meaney (Star Trek), Joe Cole (Peaky Blinders), Michelle Fairley (Game of Thrones), Laura Bach (Den som dræber) og Mads Koudal (Between a Rock and a Hard Stone).

Friheden sæson 2

Premiere: 22.11.2020
Sprog: Dansk
Streamingtjeneste: Viaplay

Foto: Friheden sæson 2/Viaplay

Her får du en hamrende skæg serie, der blander hverdagsrealisme og højspændt svindleri. Første sæson havde premiere på Viaplay i 2018, og nu kommer anden sæson, som lover lige så stor underholdning.

LÆS OGSÅ: Gisp, gru og mareridt: De 5 mest creepy gyserserier

Friheden sæson 2 har Lars Ranthe (Badehotellet) og Lene Maria Christensen (Arvingerne) i hovedrollerne. Også denne gang skal vi til forstadens parcelhuskvarter, men vi skal også en tur til de bonede gulve i skønhedsbranchen og til geo-politiske magtkampe om Arktis.

Andre nye serier og sæsoner i november

Last Man Standing sæson 7
1. november
Komedie
Viaplay

Homeland sæson 1-7
1. november
Krimi
Viaplay

Mr. Robot sæson 4
2. november
Krimi
Viaplay

Grey’s Anatomy sæson 16
5. november
Drama
Viaplay

Familien Proud sæson 2
6. november
Animation
Disney+

LÆS OGSÅ: David Tennant spiller hovedrollen i ny true crime-serie

Corporate sæson 2+3
9. november
Komedie
Paramount+

Des
9. november
True crime
C More

S.W.A.T. sæson 4
12. november
Action
Viaplay

The Spanish Princess sæson 2
12. november
Drama
C More

LÆS OGSÅ: Ny rædselsvækkende horror-serie får premieredato

Jorden kalder Ned
13. november
Komedie
Disney+

The Blacklist sæson 8
14. november
Krimi
Viaplay

For Life sæson 2
19. november
Krimi
Viaplay

Marvel 616
20. november
Dokumentar
Disney+

Professionals 
23. november
Action
Viaplay

30 Rocks sæson 1-7
24. november
Komedie
Viaplay

Witch Hunt
29. november
Drama
Viaplay

LÆS OGSÅ: Kendt for ‘The West Wing’: Hvor god er Aaron Sorkins nye film?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like