Serier | Nyheder

Sæson 2 af Big Little Lies har fået premieredato!

AfJonas
19. april 2019
'Big Little Lies'
Foto: HBO Nordic

Del artikel

'Big Little Lies'
Foto: HBO Nordic

Nu er premieredatoen for anden sæson af en af de seneste års mest populære serier endelig kommet. Big Little Lies med blandt andre Reese Witherspoon, Nicole Kidman, Shailene Woodley, Laura Dern og Zoё Kravitz får nemlig premiere 10. juni på HBO Nordic.

HBO Nordic skriver følgende om 2. sæson i pressematerialet:

"Selvom alt virker til at være ren idyl i den charmerende kystby Monterey i Californien, er det ikke tilfældet. Efter at skolen afholdte velgørenhedsbal, er der opstået alvorlige ridser i lakken på det perfekte, lille samfund, og "The Monterey Five" - Madeline, Celeste, Jane, Renata og Bonnie - prøver nu i fællesskab at samle brikkerne i deres splintrede tilværelse.

I den nye sæson af Big Little Lies vil forhold gå i stykker, og loyalitet vil blive sat på prøve. Serien udforsker konsekvenserne ved en løgn, styrken ved venskaber, skrøbeligheden i ægteskaber og den svære kunst det er at opdrage børn.

Andrea Arnold har taget over fra Jean-Marc Vallée som instruktør og har instrueret alle syv episoder i anden sæson. Serien er skabt af David E. Kelley og baseret på bestseller-romanen af samme navn af Liane Moriarty.

Seriens executive producenter tæller Nicole Kidman, Reese Witherspoon, David E. Kelley, Andrea Arnold, Jean-Marc Vallée, Bruna Papandrea, Per Saari, Gregg Fienberg, Nathan Ross og Liane Moriarty.

Første sæson af Big Little Lies var nomineret til 16 Emmy-statuetter og vandt 8, blandt andet for Outstanding Limited Series."

Du kan se trailer til sæson 2 af Big Little Lies her:

Læs også: Aktuelle serier på HBO Nordic i april

Læs også: Aktuelle serier på HBO Nordic i marts

Del artikel

Andre Serier | Nyheder