Se den vilde og tempofyldte trailer til den nye sæson af ‘The Umbrella Academy’

(V til H) Cazzie David som Jayme, Justin H. Min som Ben Hargreeves, Christopher, Jake Epstein som Alphonso / Foto: The Umberlla Academy/Courtesy of Netflix © 2022

Den første officielle trailer til 3. sæson af ‘The Umbrella Academy’ er kommet, og den lover en sæson der sparker røv.

Efter et kort hop tilbage i tiden til 1963, for at redde verden fra en dommedagsmaskine er The Umbrella Academy kommet tilbage til nutiden, men det er ikke helt den nutid som de kender. Mange ting er anderledes, og de indser at de ikke har repareret tidslinjen endnu.

Værre endnu, så finder de sig selv erstattet af de stilfulde og smarte Sparrow Academy, der ikke just har meget tilovers for The Umbrella Academy eller deres udsagn om forskellige tidslinjer. Det udvikler sig hurtigt til vold, men de finder hurtigt ud af at The Sparrow Academy er deres mindste bekymring.

En kugelblitz er dannet. Et lille sort hul, som måske er dannet grundet vores heltes færden rundt i tiden, og den truer med at ødelægge hele universet hvis ikke den den bliver stoppet. The Umbrella Academy har dermed nok at se til i den nye sæson, hvis de skal nå at redde universet og vende tilbage til det liv de kender.

Se traileren

Under tonerne af Sweets The Ballroom Blitz får vi første store indblik i tredje sæsons intriger og komik. Vi får også første gang at se nogle kampe mellem de to grupper og hvad The Sparrow Academy har at byde på.

Det lader i hvert fald til at der er både galskab og drama på vej fra Netflix-serien, hvor en fjerde sæson endnu ikke er blevet bekræftet, selvom der sværmer rygter om dette.

Tredje sæson af The Umbrella Academy får premiere på Netflix d. 22. juni i år.

LÆS OGSÅ: Over 5.000 timers film og serier på Pluto TV: Gratis streamingtjeneste er kommet til Danmark

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Duff er som skabt til roller som denne i ‘How I Met Your Father’

LÆS OGSÅ: Ny TV 2-serie: Her er de medvirkende i ‘Dag & nat’ af Lone Scherfig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You May Also Like