Serieklubben præsenterer: Halloween turen part 1″ Horror i hytten”

(Foto:Mr.Mercedes/C More)

Halloween nærmer sig med hastige skridt. Det er en periode vi elsker her på redaktionen. For ikke nok med at den er højsæson for en hulens masse binge-watching af efterårets mange aktuelle serier, så er det også en tid, hvor man kan gå lidt mere i dybden med de mere uhyggelige serier. Og dem er vi rigtigt glade for! Derfor holder vi et arrangement, hvor temaet bliver suspense og horror i serier. Vi har inviteret serie-eksperten Andreas Halskov til at holde et oplæg om dette tema. Derudover kommer vi til at quizze, se et afsnit af en serie og du får også lejlighed til at komme med anekdoter og input om dine favoritserier, hvis du har lyst?

(Foto: Andreas Halskov & Kim Sørensen/Vi Elsker Serier)

Vi er meget stolte af at kunne tilbyde vores kære serieklub-medlemmer en aften i uhyggens tegn. Vi har faktisk taget højde for at det kan blive lidt uhyggeligt, derfor har vi også arrangeret overnatning for dig og dine venner.

(Foto:Landal Green Parks/Søhøjlandet)

Sådan kommer du med

For at deltage i dette arrangement kræver det blot at du er medlem af vores serieklub, der er et vigtigt grundlag for at vi kan holde disse arrangementer. Hvis du kender Vi Elsker Serier, så har du helt sikkert også hørt os tale om serieklubben før. Vi giver dog lige tre gode grunde til, hvorfor den er så vigtig:

  • Den er med til at sikre vores eksistens, fordi den bl.a betaler løn til vores dygtige og engagerede skribenter.
  • Den er med til at binde dig, os og andre seriefans i hele Danmark sammen.
  • Den giver os mulighed for at holde endnu flere arrangementer i samme stil som dette.

Hvis du tilmelder dig, kan du give op til 3 venner et serieklub-medlemskab helt gratis det første år (Normalpris 180 kr/15 kr. pr.måned). Der svarer altså til, at I betaler 40 kr. hver for opholdet samtidig med at I får alle nedenstående fordele med (Ja, vi er da flinke, hvis vi selv skal sige det!). Du må altså invitere op til 3 personer, og du skal minimum kunne invitere 2 personer.

Du skal blot gøre følgende:

  • Tilmeld dig serieklubben, hvis du ikke allerede er medlem.
  • Skriv fulde navn og e-mails på dig selv og de venner du vil have med til: serieklub@vielskerserier.dk.

Hvis du tilmelder dig klubben inden d.20/10-2018, så skal du blot bruge koden Halloween30, så sparrer du 30 kr. yderligere på dit medlemskab (Svarende til 2 måneder gratis).

Arrangementet er først til mølle, så du skal være hurtig, hvis du ønsker at komme med.

Tilmeld her.

 

Hvad får jeg ud af det?

Udover at du er med til at støtte det indhold vi skaber og de events vi holder, så får du også mange andre fordele som f.eks:

  • Rabatter og fordele hos vores partnere. Du får bl.a 15% på alle weekendophold hos Landal Greenparks.
  • En fast serierådgiver der hjælper dig med at få overblik i streamingjunglen. Skriv til serieklub@vielskerserier.dk, hvis du ønsker dette uddybet?
  • Invitationer til vores arrangementer før alle andre.
  • Adgang til eksklusive konkurrencer.
  • En gratis Vi Elsker Serier signaturplakat til en værdi af 199 kr.

Tilmelding her

Hvordan foregår det?

Du skal blot møde op i receptionen hos Landal Greenparks d.2/11-2018 kl.17.00 med en lille weekendtaske, dine serievenner, dit gode humør og din lyst til at se og snakke om serier.

Her er programmet:

  • Kl.17.00-17.30: Check-in
  • Kl.18.00: Intro ved Vi Elsker Serier
  • Kl.18.15: Vi spiser pizza og får en forfriskning
  • Kl.18.45: Andreas Halskov taler om suspense og horror i serier
  • Kl 19:30: Vi viser afsnit 1 af serien Mr.Mercedes sæson 1.
  • kl 20.30: Vi taler om afsnittet og vores forhold til uhyggelige serier
  • Kl 21:15: Vi laver en lille quiz med mulighed for at vinde præmier
  • Kl 21:30: Vi slutter og siger godnat

Der er mulighed for at benytte faciliteterne hos Landal Greenparks dagen efter. Der skal dog checkes ud af hytten kl.13.00.

* Transport til feriecentret og morgenmad er ikke inkluderet men kan tilkøbes.

* Du må invitere op til 3 personer og du skal minimum kunne invitere 2 personer.

Til arrangementet

Vi Elsker Serier bruger arrangementet til at promovere serieklubben, og der vil derfor blive filmet og taget billeder. Hvis du ikke ønsker at være med på evt. film og fotos, så skriver du det bare til serieklub@vielskerserier.dk eller siger det til os på dagen, så respekterer vi selvfølgelig dette.

Om Landal Greenparks

Skal du holde en afslappende weekend i Jylland, hvor du kan lave masser af fysiske aktiviteter, bruge tid med børn og venner og selvfølgelig se en masse serier, så er Landal Greenparks et oplagt valg. Vi har indgået et samarbejde med dem, fordi vi selv har benyttet deres hytter flere gange. Det er jysk idyl, når det er bedst. Det kan virkeligt anbefales, hvis du har børn fra 0-14 år. Det kan også være et perfekt “get-away” som par, hvis I gerne vil have mere tid med hinanden. Der er rig mulighed for gåture i naturen om dagen og seriehygge om aftenen.

Du kan læse mere om Søhøjlandet her.

Se video fra tidligere serieklub arrangement her:

Læs også: SERIER OG FERIER : Landal GreenParks er ny partner i Serieklubben

Læs også: Serietjek i oktober

 

 

 

 

 

 

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *