Serietjek i juni

Serietjek præsenteres i samarbejde med TELMORE Play, og hjælper dig med et overblik over det store udvalg i serieland, så du altid er opdateret på hvilke serier du bør se. Med TELMORE Play får du fri adgang til alt det fede indhold på HBO Nordic, TV2 Play On Demand, C More, børnekanalen Min Bio og meget mere. Læs mere her

C More:

I Juni måned har vi især vendt vores seriekikkert mod C More, der har masser af god underholdning på programmet. Bl.a. er vi glade for Stephen King-filmatiseringen Mr. Mercedes, og Aaron Sorkins klassisker Præsidentens mænd (The West Wing).

(Foto: Mr. Mercedes/Sonar Entertainment)

Mr. Mercedes

Den pensionerede efterforsker Bill Hodges genoptager jagten på en gal seriemorder, da han modtager en række makabre meddelelser. Serien er baseret på Stephen Kings bestseller, og du kan læse vores anmeldelse her.

(Foto: Sweetbitter/Plan B Entertainment)

Sweetbitter

Bliver du bitter, hvis du må tage det sure med det søde, eller nogen gnider salt i såret? Så er restaurationsbranchen nok ikke noget for dig, for den byder på hård kost. Det finder den 22-årige pige Tess hurtigt ud af, da hun ankommer alene til New York for at søge lykken i den spritnye dramaserie Sweetbitter. Her får hun hyre på en af byens bedste restauranter og ser frem til fast løn og fornuftige arbejdsforhold. Bag kulissen hersker imidlertid kaotiske tilstande, endeløse vinsmagninger, coke og østers. Alle episoder kan streames fra 6. juni.

(Foto: Vida/Big Beach TV)

Vida

Vida er historien om to voksne søstre Emma og Lyn, der vender tilbage til deres barndomshjem i Los Angeles, da deres mor dør. Tingene bliver dog langt mere kompliceret end forudset, da de møder deres mors sambo Eddy. Hemmeligheder dukker pludselig op til overfladen, og de to unge kvinder ser sig nødsaget til at blive hængende. I takt med at de møder flere og flere mennesker fra deres fortid, indser de, at ingenting i deres barndomskvarter er, som det plejede at være, og deres selvforståelse ændrer sig langsomt, men sikkert. Alle episoder i sæson 1 kan streames fra 23. juni.

(Foto: The West Wing/Warner Bros. Television mfl.)

Præsidentens mænd (The West Wing)

Alle sæsonerne af klassikeren Præsidentens mænd (The West Wing) kan findes på C More. Vi har glædet os til igen at se den demokratiske præsident Josiah Bartlet (Martin Sheen) i aktion, og nyde serien, der fik stor ros for graden af realisme. Præsidentens mænd (The West Wing) modtog i alt 26 (!) Emmy-priser, da den kørte over skærmen i sin tid.

(Foto: Wentworth/Freemantle Media)

Wentworth – sæson 5

Ude den 7. juni. Efter den rystende afslutning på fjerde sæson af den prisbelønnede dramaserie Wentworth, er serien stærkt tilbage. Følelsesmæssige og psykologiske chokbølger blev sendt gennem Wentworth Correctional Cantre og ryster de indsatte. Vera Bennet er under skarp beskydning fra Corrective Services, og med Will, der er blevet suspenderet, så søger hun mere og mere støtte fra Jake uden at vide, at han nu styres af Ferguson.

(Foto: The Magicians/Syfy)

The Magicians

Sæson 1 kommer på C More den 20. juni. Fantasyserie baseret på Lev Grossmans bestseller bogserie. I The Magicians følger vi den tilbagetrukne Quentin Coldwater (Jason Ralph), der er en meget intelligent ung mand, der lever og ånder for fantasy-romaner, som foregår i det magiske land Fillory. Quentins liv er ikke det mest spændende, men da han bliver optaget på et meget mystisk og hemmelighedsfuldt college for magi i New York, begynder der at ske ting og sager. Der gennemgår han en grundig og streng uddannelse i moderne trolddomskunst.

HBO Nordic:

(Foto: Marvel: Cloak & Dagger/HBO Nordic)

MARVEL’S CLOAK AND DAGGER
Premiere 8. juni

Cloak & Dagger følger Tandy Bowen (Olivia Holt) og Tyrone Johnson (Aubrey Joseph) – to teenagere, som opdager, at de har superkræfter. Tandy kan skyde med lysende dolke, og Tyrone kan indhylde andre i mørke. De finder hurtigt ud af, at de fungerer bedre som et team end hver for sig – men de begyndende følelser, de har for hinanden, gør, at en allerede kompliceret hverdag bliver endnu mere udfordrende. Joe Pokaski (Heroes) er showrunner og producent, og Gina Prince-Bythewood (Love & Basketball) har instrueret.

(Foto:Succesion/HBO Nordic)

SUCCESSION
Premiere 4. juni

Den nye HBO-serie Succession handler om Roy-familien med patriarken Logan Roy (Brian Cox) i spidsen, der ejer en af de største medie- og underholdningskonglomerater i verden. Logan er på vej til gradvist at trække sig tilbage fra lederrollen i firmaet, og en ny fremtid venter familien. Foruden Cox medvirker også Jeremy Strong, Kieran Culkin, Sarah Snook og Alan Ruck. Serien er skabt af Oscar- og WGA-nominerede Jesse Armstrong, og pilotafsnittet er instrueret af Oscar-vinder Adam McKay (The Big Short).

(Foto:Pose/HBO Nordic)

POSE
Premiere 4. juni

Den nye dramaserie Pose af Ryan Murphy (Feud, Glee) har tv-historiens største antal LGBTQ-medvirkende i de bærende roller. På rollelisten finder man desuden Evan Peters, Kate Mara og James Van Der Beek. Pose handler om forskellige kultur- og samfundstyper i 1980ernes New York, blandt andet den famøse “ballroom”-kultur, begyndelsen på den luksuriøse yuppie-livsstil samt den litterære undergrundsscene i downtown New York. Det er Fox 21 Television Studios og FX Productions, der står bag serien.

(Foto:The Affair/HBO Nordic)

THE AFFAIR
4. sæson har premiere 18. juni

Golden Globe-nominerede Dominic West, Golden Globe-vinder Ruth Wilson, Emmy-vinder Maura Tierney og Screen Actors Guild-nominerede Joshua Jackson spiller hovedrollerne i The Affair – den prisbelønnede dramaserie om de følelsesmæssige og psykologiske konsekvenser et utroskab har på to ægteskaber. I 4. sæson er Noah, Helen, Alison og Cole alle gået hver til sit og lever i nye forhold. Det er på tide at finde ud af, om de tør satse på de nye partnere og kan lægge fortiden bag sig. The Affair er skabt af Sarah Treem og Hagai Levi.

TV 2 Play On Demand:

(Foto: Toft – Tæt på VM/TV2Play)

TÆT PÅ VM

Hele 1. sæson kan ses i juni.

TV 2 SPORTs Flemming Toft går helt tæt på det danske herrelandshold, inden de tager til VM-slutrunden i Rusland.

Juni står i fodboldens tegn, når Flemming Toft igennem 6 afsnit guider os mod VM.

 

(Foto:Greyzone/TV2 Play)

GREYZONE

Hele 1. sæson kan ses i juni

Da det svenske sikkerhedspoliti, SÄPO, standser en mistænkelig lastbil på vej fra Danmark på havnen i Göteborg, gør de et markant og farligt fund.

 

Læs også: Når paranoia bliver din passion

Læs også: Midtvejsanmeldelse af Westworld sæson 2

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *