Shaina’s Sequence – sådan blev den imponerende scene i Kidding til

(Indeholder beskrivelser af en scene i afsnit 3)

Nogle gange ser man en scene og tænker: hvordan i alverden gjorde de det? Sådan en oplevelse havde jeg, da jeg så den mindeværdige scene i afsnit 3 af Jim Carrey-serien Kidding. Der er siden udgivet en video, hvor man ser holdets imponerende arbejde sat op ved siden af den færdige scene. Se med her:

I scenen følger vi Shaina (Riki Lindhome), der gennem en uafbrudt optagelse på lige under to minutter undergår en ekstrem forvandling fra et usselt liv med stofmisbrug til en bedre hverdag. Det er alt sammen på grund af Mr. Pickles’ tv-show, som vi flere gange ser i fjernsynet i baggrunden. Shaina begynder at motionere, får sat lejligheden i stand og nyder livet med sine veninder og sin hund.

(Foto: Kidding/Showtime)

David Holstein, der er skaber af serien, har fortalt, at den komplicerede scene tog en hel dag et koreografere før optagelserne. 50 mennesker til at flytte rekvisitterne, specialbyggede vægge og en instruktørassistent, der med tungen lige i munden skulle time det hele. Det kan vist heller ikke understreges nok, hvor flot et stykke arbejde kameramanden gør. Det er også godt klaret af Lindhome, der skal spille en kvinde i forvandling og samtidig rende rundt og skifte kostume hele tiden – heldigvis er hun hjulpet på vej af sin body double. For at gøre det hele endnu mere besværligt er der også en hund med! Jeg har efterhånden set videoen en hel del gange, men hver gang opdager jeg en ny detalje. Det er simpelthen en fornøjelse at se så mange dedikerede personer i arbejde for at sikre, at vi som seere får den bedst mulige oplevelse.

(Foto: Kidding/Showtime)

Herhjemme kan vi se KiddingHBO Nordic, hvor første sæsons finale bliver sendt på mandag den 12. november. Serien er allerede fornyet med en sæson mere.

Læs også: Anmeldelse af Kidding (afsnit 1)

Læs også: Kidding får en sæson 2

 

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *