Sidste kapitel i Modern Family

(Foto: Modern Family/20th Century Fox)

For ikke længe siden udtalte skaberne af Modern Family, at vi skal forberede os på et signifikant dødsfald i den kommende sæson. Teorierne om hvem vi må undvære er mange, og strækker sig fra familiens overhoved Jay (Ed O’Neill) til hans højtelskede hund Stella. Men er et dødsfald ensbetydende med et endeligt farvel til den moderne familie? Med denne melding, og det faktum at ingen har kontrakt på mere end den 10. sæson, som har premiere i USA i næste uge, kunne det måske godt være tilfældet.

Men bare rolig, selvom det hele kort så lidt sort ud, så skulle forhandlingerne om en sidste sæson efter sigende være i fuld gang. Seriens skabere Steve Levitan og Christopher Lloyd har offentligt udtalt, at de gerne vil lave en sæson mere, da der stadig er meget at fortælle om familien. Hele castet skulle angiveligt også være positive over idéen om en sæson mere, så vi venter egentligt alle ’bare’ på, at kontrakterne kommer i hus.

(Foto: Modern Family/20th Century Fox)

Heldigvis lader det ikke til, at vi kommer til at vente længe på et endeligt svar, da Lloyd har insisteret på hurtigt at få en afklaring. På den måde kan de runde serien – og fortællingen om Pritchett-Delgado-Dunphy-Tucker-familien – af på bedste vis, hvis det skulle gå hen at blive den sidste.

Som Phil Dunphy siger ”if you love something, set it free. Unless it’s a tiger”, og jeg er i hvert fald ikke helt klar til at slippe denne tiger endnu.

Tiende sæson af Modern Family har premiere 26. september i USA, mens vi i Danmark kan se sæson 1-8 på Netflix.

Læs også: The Haunting of Hill House kommer på Netflix d. 12. oktober!

Læs også: The Good Cop lander på Netflix

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *