Juli måned er lig med ferietid for mange – og for mit vedkommende betyder det også at der nu er tid til at holde serie-marathon. Og når man kigger på oversigten over kommende serier i løbet af juli så ser det også ud til at der en forventning om at vi skal se serier i ferien… især hvis vejret ikke leverer sol og sommer…
Kommende serier på HBO:
En af HBOs premiere i juli er Vice Principals som kommer d. 18. juli. Serien en sort komedie om 2 viceinspektører på en amerikansk high school. Begge konkurrerer om at få stillingen som skoleinspektør – hvad kunne være en større succes! Danny McBride, bl.a. kendt som Kenny Powers i Eastbound & Down og Walton Goggins spiller de 2 rivaler Neal Gamby og Lee Russell.
Foto: HBO // Vice Principals
I to af HBOs andre juli-serier hopper vi direkte til sæsonpremierer på sæson 2 og får dermed hele sæson 1 tilgængeligt på én gang. Så der er nok at gå i gang med hvis du vil være med på sci-fi serien Killjoys eller komedien Difficult People.
Som vi tidligere har skrevet om her på bloggen, så glæder vi os også rigtig meget til Mr. Robot, som nu kommer både på HBO og Viaplay d. 1. juli – så der vist ingen undskyldning for ikke at kigge med på den hurtigst muligt – og hvis du er i tvivl om hvorfor du skal se Mr. Robot så læs med her og få 10 gode grunde.
Serier på HBO: | ||
---|---|---|
Mr. Robot (alle afsnit) | sæson 1 | 1. juli |
Killjoys (sæson 1 + sæsonpremiere) | sæson 1+2 | 2. juli |
Difficult People (sæson 1 + sæsonpremiere) | sæson 1+2 | 13. juli |
Power | sæson 3 | 18. juli |
Vice Principals | sæson 1 | 18. juli |
Ballers | sæson 2 | 18. juli |
Six (mini-serie) | 19. juli | |
Survivor's Remorse | sæson 3 | 25. juli |
Kommende serier på Netflix:
Første sæson af Netflix egen Marco Polo har været en stor succes og nu kommer sæson 2. Serien som er baseret på den berømte opdagelsesrejsendes eventyr i Kublai Khans ringe i 1200-tallets Kina. I anden sæson fortsætter fortællingen om en verden, der er præget af grådighed, forræderi, seksuelle intriger og rivalisering. Se med allerede fra d. 1. juli.
Foto: Netflix // Marco Polo
Derudover kommer Netflix i denne måned med 2 helt nye serier, Marcella, en krimiserier, og Stranger Things med Winona Ryder i hovedrollen – læs mere om Stranger Things og se traileren her.
Netflix byder også på nye sæsoner af Between og BoJack Horseman – og for mit vedkommende er der kommet en serier som jeg glæder mig utrolig meget til at gense… GILMORE GIRLS!!! jubiiii perfekt timing! Så kan jeg lige nå at gense alle 7 sæsoner som indeholder intet mindre end 22 afsnit hver, inden den nye Gilmore Girls serie kommer senere på året.
Serier på Netflix: | ||
---|---|---|
Marcella | sæson 1 | 1. juli |
Marco Polo | sæson 2 | 1. juli |
Between | sæson 2 | 1. juli |
Gilmore Girls – alle sæsoner | sæson 1-7 | 1. juli |
The Code | sæson 1 | 1. juli |
Stranger Things | sæson 1 | 15. juli |
BoJack Horseman | sæson 3 | 22. juli |
Degrassi: Next Class | sæson 2 | 22. juli |
Kommende serier på Viaplay:
Viaplay kommer også med Mr. Robot her pr. 1 juli og vi kunne ikke være mere begejstret for at flere streamingtjenestere har fået øjnene op for serien, som vi jo nu har ventet et helt år på! Og så kan vi jo kun spørge hvor længe skal vi så vente på sæson 2, som har premiere i USA d. 13. juli. Men først sæson 1 – hurraaaaa!
Ellers byder Viaplay på 3 serier som i den grad ligger op til sommerferie-serie-marathon. For vi får seks sæsoner af The Good Wife, tre sæsoner af The Fosters og intet mindre end alle seks sæsoner af Gossip Girl så der er langt op til mange timer foran skærmen.
Serier på Viaplay: | ||
---|---|---|
Mr. Robot | sæson 1 | 1. juli |
The Good Wife | sæson 1-6 | 1. jui |
The Fosters | sæson 1-3 | 1. juli |
Gossip Girl – alle sæsoner | sæson 1-6 | 1. juli |
Hvilke serier skal du se i din sommerferie?
Vi håber næsten det bliver regnvejr i vores ferie, for ellers ender det jo bare med at vi skal have dårlig samvittighed over at sidde inde foran skærmen … 🙂
1 comment
Helt klart se The Good wife igen! Mega god serie!