Det skal du se i juni

Nu kom det gode vejr og jeg tror ikke jeg er den enste der oplever en form for dilemma når man gerne vil se et par afsnit af den serie man nu lige er kommet så godt i gang med, men man også ved at man burde gå ud i solen og nyde solen, de lyser aftner og en kold forfriskning. Min mor ville i hvert fald ikke godkende at jeg kan finde på at trække gardinerne for og se serier en hel dag.

Mange af de store streamingtjenester og tvselskaber ved godt at vi bevæger os mere udenfor og derfor er sommermånederne traditionelt set ikke der hvor der kommer så mange store lanceringer og premiere. Så vi må nok nøjes lidt de næste par måneder – og ellers kan man jo altid finde en serie som man ikke er startet på endnu og så alligevel få slugt et par sæsoner. Serier behøver jo ikke altid være nye for at være gode…

Kommende serier på HBO:

Officielt set er Roots vel en maj-premiere da den starter d. 31. maj. Miniserien har 4 afsnit og du får et nyt afsnit på HBO hver dag fra d. 31. maj til 3. juni. Roots er en genindspilning af den kendte, storslåede 70’er-miniserie af samme navn. Denne gang med Forest Whitaker, Anna Paquin, Laurence Fishburne og Jonathan Rhys Meyers. Serien handler om kolonitiden og dens slaver.

roots
Foto:  HBO // Roots

Andre serier på HBO i juni er Casual, hvor vi både får sæson 1 tilgængelig og premiere på sæson 2 på samme tid. Men den største premiere bliver nok Ray Donovan med sæson 4 som kommer sidst på måneden.

Serier på HBO:
Casualsæson 1+28. juni
The Magicians sæson 1 20. juni
Ray Donovansæson 4 27. juni

Kommende serier på Netflix:

I juni er Netflixs helt store premiere Orange is the New Black, det er 4 sæson som nu har premiere og den er længe ventet for mange fans. Den nye sæson byder på en del nye karakterer – både nye fanger og nyt personale. Fængslet skal tjene penge og det ser ud til at den nye trængsel i Litchfield skaber en forholdsvis tilspidset tilstand.

Orange is the New Black
Foto: Netflix // Orange is the New Black

Netflixs anden nyhed er en helt ny serie Hibana:Spark, serien er en japansk komedie – en ny genre for mit vedkommende, så det bliver spændende at kigge med på noget helt nyt.

Serier på Netflix:
Hibana: Sparksæson 13. juni
Orange is the New Blacksæson 4 17. juni

Kommende serier på Viaplay:

Viaplay kommer både med to premiere og to fulde serier i juni. Powers og House of Lies er de to premiere-serier med nye sæsoner.

Powers bygger på en af Marvels tegneserierne. Her lever mennesker og superhelte side om side i en verden og vi følger den tidligere superhelt Christian Walker som nu gør sig som kriminaldetektiv.

powers
Foto: © 2016 Sony Pictures Television Inc. All Rights Reserved.

Og skulle du have lyst til at holde din egen serie-marathon så kan du se sæson 1-7 af både Castle og House M.D. Her på Vi elsker serier har vi jo været meget glade for Natportieren som havde “Dr. House” i rollen som skurken Roper, så hvis du har lidt abstinenser om søndagen så kan en lang serie-søndag med House helt sikkert kurere det.

Serier på Viaplay:
Powerssæson 231. maj
House of Liessæson 41. juni
Castlesæson 1-7 1. juni
House M.D.sæson 1-7 1. juni

Hvilke serier skal du se i juni?

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *