Serier | Nyheder

Slut efter 31 år: DR dropper 'Disney Sjov'

AfCarina Nørgaard Schou
30. november 2022
DR dropper Disney Sjov
Foto: Walt Disney Pictures/Album/Ritzau Scanpix

Del artikel

Fra årsskiftet er det slut med at runde arbejds- og skoleugen af med en omgang 'Disney Sjov'. DR piller nemlig det populære format af plakaten og erstatter det med det nye program 'FredagsTamTam'.

De fleste børnefamilier i Danmark har på et eller andet tidspunkt siddet bænket på sofaen foran fjernsynet til Disney Sjov fredag aften kl. 19. Men det er en saga blot, når DR fra årsskiftet ændrer kurs og introducerer det nye program FredagsTamTam til børnefamilierne.

Det oplyser DR i en pressemeddelelse:

"DR ønsker at bygge videre på en værdifuld tradition om at samle børnefamilierne omkring dansk produceret animationsserier. En tradition, der med vores nye animationstilbud vil indeholde historier og tematikker, som afspejler børns hverdag og virkelighed i Danmark," siger Morten Skov, der er chef for Børn og Unge i DR.

Stadig tid til fredagshygge


FredagsTamTam

"Det bliver i et samarbejde med animationsproducenterne, at vi kommer til at udleve ambitionen om et stærkt alternativ til de danske børnefamilier. DR ønsker at bygge videre på en værdifuld tradition om at samle børnefamilierne omkring dansk produceret animationsserier. En tradition, der med vores nye animationstilbud vil indeholde historier og tematikker, som afspejler børns hverdag og virkelighed i Danmark - og så kan seerne ovenikøbet selv bestemme, hvornår hyggestunden starter, da ’FredagsTamTam’ i modsætning til ’Disney Sjov’ også kan streames på DRTV," siger Morten Skov i pressemeddelelsen.

FredagsTamTam sendes første gang fredag den 6. januar 2023 kl. 19 på flow-tv og kommer til at indeholde titler som Karlas fantalastiske klasse, Mesterlige Monsterbørn, Den ustoppelige gule Yeti og Tom & Jerry.

Juleshowet fortsætter


Disney SjovJuleshow

Det er Jakob Stegelmann, der har siddet som den eneste i redaktionen for Disney Sjov, og han har siden programmets begyndelse stået for at udvælge, hvad det skal indeholde.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Simon Kvamm og Finn Nørbygaard er fremragende i DRTV-serien 'Guru'

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: 'Bad Bitch' er en af de vigtigste DR-serier i lang tid

LÆS OGSÅ: De 10 bedste julekalendere nogensinde

Del artikel

Læs mere omDRTV

Andre Serier | Nyheder