Serier | Guides

Spild af tid: De mest skuffende serier lige nu

AfNadia Jordan Jensen
23. februar 2022
And Just Like That ...
Foto: HBO Max

Del artikel

Der har været store seriehits, men der har i dén grad også været nogle skuffende omgange. Læs med her for at se, hvilke serier du skal undgå.


Alligevel vinder de pladser på de største streamingstjenester.

Vi prøver at undgå dem, så ofte vi kan, dog kan det ikke altid lade sig gøre. Derfor har vi samlet fem af de mest skuffende serier lige nu, så du ikke behøver at bruge din tid på dårlige værker.

Fear the Walking Dead


https://imgix.vielskerserier.dk/2022/02/Fear-of-the-walking-dead-saeson-6.jpg
Danai Gurira as Michonne, Andrew Lincoln as Rick Grimes, Lennie James as Morgan and Ethan Embry as Carter - The Walking Dead _ Sæson 6, Episode 1 - Foto Credit: Gene Page/AMC

Fear the Walking Dead er et eksempel på en dovenramt søsterserie, som faktisk havde potentialet til at blive bedre end den originale. Dog efter sæson tre slippes alt håb om et bedre handlingsforløb med spændende og veludviklede karakterer, hvor ikke alle har det samme synspunkt om at redde hele verden.

Karaktererne er efterhånden mildest talt intetsigende, da alles formål er at hjælpe enhver mand. Dette betyder, at mængden af spændende konflikter er ikkeeksisterende, hvilket resulterer i en kedelig tendens fra seriens side af. Netop mangel på konflikter er et kæmpe problem, da serien sidder fast i den samme fortælling om overlevelse. Man kan sige, at efter syv sæsoner om overlevelse er det altså konflikterne, der driver handlingen.

Endvidere havde FTWD potentialet til at blive en god serie, men den blev gennemsmadret af dårlig manuskriptskrivning, ringe skuespil og kedelige dramatiske vendepunkter. Det er efterhånden et spørgsmål om tid, hvornår de trækker stikket.

The Alienist


https://imgix.vielskerserier.dk/2020/02/26144_002_3233_R.jpg
Foto: The Alienist/Dakota Fanning/Kata Vermes

Udadtil virker denne serie som en dragende fortælling fra slutningen af 1800-tallet, men jo flere afsnit man ser, jo mere keder man sig. The Alienist tager udgangspunkt i en psykiater, som i selskab med en tegner og en receptionist er på jagt efter en seriemorder, der dræber gadebørn.

Umiddelbart lyder handlingsforløbet som en bidende historie. Alligevel formår den ikke at holde seeren vågen. Man bliver ikke fanget af The Alienist, fordi den mangler et element, som gør, at seeren kommer tilbage. Serien har desværre en tendens til at blive glemt meget nemt, hvilket er ærgerligt.

Hvis du beslutter dig for at se serien, så er chancen for, at du afspiller næste episode minimal. Dette er endda på trods af, at produktionen og skuespillet ikke fejler noget.

American Horror Stories


https://imgix.vielskerserier.dk/2021/09/American-Horror-Stories.jpg
Foto: Scarlett (Sierra McCormick) in a scene from the "Rubber (Wo)man: Part One" episode of AMERICAN HORROR STORIES./Disney+

Hvis du er fan af American Horror Story, så kender du til seriens kvalitetsindhold, mystiske fænomener og generelle høje seriestandard. Instruktøren til den originale serie, Ryan Murphy, er sprunget ud i et spin-off-projekt kaldet American Horror Stories, hvilket nok var en fejl.

For det første trækker serien på plots fra det originale værk på den værste måde. Det skal forestille at være en udvidelse af det ellers elskede AHS-univers, men det bliver ødelagt af dovne koncepter, underlige hormonfyldte teenagerelationer og overbrugte elementer fra den originale.

For det andet virker episodernes handlingsforløb for tilfældige, hvor det tyder på, at manuskriptskriverne ikke har haft styr på, hvad de skulle ende med. Allerede efter første afsnit er det svært at tro, at det er den samme instruktør til det originale hit, og seeren får absolut intet ud af at se den.

Tiger King sæson 2


https://imgix.vielskerserier.dk/2021/11/TigerKing_MurderMayhemandMadness_TigerKing2_Episode1_00_02_29_20.jpg
Foto: Tiger King/Netflix

Efter første sæsons store succes har Netflix valgt, at dokumentarserien lige skulle have en sæson mere. Det ses det tydeligt, at sæson to af Tiger King er et forsøg på at klemme det sidste profit ud af dokumentarens succes.

Sæsonen lægger ud med en opdatering af, hvad der er sket siden sæson et, hvilket næsten er det mest spændende. Alligevel virker det ikke til, at der er mere at fortælle. Faktisk får seeren intet nyt med sig.

Joe Exotic er stadig i fængsel for sit mordforsøg på Carole Baskin. Ligeledes er Baskins mand stadig mystisk forsvundet. Jeff Lowe er stadig en idiot, som vil gøre alt for en sum penge. Det virker til, at der ikke er mere kød på det her ben udover små opdateringer, der kunnet have været klaret med et 20-minutters interview. Endvidere er sæson to af Tiger King bare en unødvendig produktion, der har til formål at forlænge dokumentarseriens succes med et par timer.

And Just Like That…


https://imgix.vielskerserier.dk/2021/11/AJLT_FistLook_CB_070921-medium.jpg
Foto: And Just Like That/HBO Max

Efter 20 år er Sex and the city tilbage med serien And Just Like That…, som der er delte meninger om. Som fan af SATC håbede man på en nostalgisk genopstandelse, dog var det langt fra tilfældet.

Allerede efter de første to afsnit bliver seeren mødt med et forsøg på politisk frelse fra den tidligere serie og filmene, der var kendt for at vise en verden, som kun bestod af hvide kvinder med stor succes og deres evige forsøg på at tilpasse deres mænd. Frem for at fremhæve en realistisk verden fuld af diversitet bliver det brugt som en tydelig smutvej til at udvikle hovedkaraktererne på en klodset måde, der portrætterer hovedpersonerne som værende gammeldags, politisk ukorrekte og umoderne.

Derudover, i takt med at serien forsøger at skabe et billede af, at karaktererne er blevet ældre, forekommer der uoverensstemmelser i forhold til den 20-årige gamle klassiker. Ud fra hvor åbne karakterne tidligere har været om sex, så er seriens version af karakterernes syn på sex ikke overbevisende. Samtidig er Samanthas fravær forklaret alt for nemt og simpelt, hvilket ikke holder stik hos de trofaste SATC-fans. Kort sagt så fortjener Sex and the City en bedre genopstandelse end dette skuffende forsøg.

Del artikel

Læs mere omNetflixHBO Max