Spritny Stranger Things-trailer byder på meget mere uhygge

Opdateret

(Foto: Netflix)

Det er fredag den 13. og Netflix har netop offentliggjort den sidste trailer til anden sæson af ’Stranger Things’ på en af årets mest uhyggelige datoer.

Netflix har tidligere udgiver flere teasers, der brugte kendte 80er-film referencer. Som drengenes Ghostbusters-udklædning og en teaser-trailer, der var en decideret homage til den originale trailer til gyseren ’Friday The 13th’. Derudover er der ikke blevet afsløret særlig mange detaljer om den nye sæson.

Der er heldigvis mere information at finde i traileren, og vi ser bl.a. begyndelsen på de store konsekvenser det har fået, at Will utilsigtet har åbnet en portal til ’the Upside Down’ da han vendte tilbage. Et kæmpemæssigt væsen viser sig for ham, og der er lagt i ovnen til en storslået monsterjagt.

Duffer-brødrene, der står bag serien, har tidligere udtalt, at anden sæson bliver mere uhyggelig, så det kan næsten kun være med fuldt overlæg, at Netflix har lagt premieren fredag den 27. oktober, weekenden lige før Halloween.

Vi glæder os til en gensyn med Eleven, Will og alle de andre!

 

 

Skrevet af Marie Bille

Læs også: Alt om David Finchers Netflix-serie Mindhunter

Læs også: Dansker i Stranger Things sæson 2

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *