Serier | Nyheder

Stjernefyldt drama kommer snart på Viaplay

AfDaniel Lindekilde Engberg
8. april 2022
Foto: Made in Oslo/Tordenfilm/John-Erling Holmenes Fredriksen/Viaplay

Del artikel

Hvor langt ville du går for at få det du ønsker allermest? Det spørgsmål står Elin overfor i Viaplays nye drama 'Made in Oslo'.


Made in Oslo følger den 40-årige fertilitetslæge Elin (Pia Tjelta). Skæbnens ironi vil have det at hun selvom hun er god til at hjælpe andre med at opfylde deres ønske om at få et barn, så er det ikke noget hun selv har det store held med.

I kampen mod sit eget biologiske ur, er Elin villig til at risikere sit ægteskab, karriere og hele sit livsværk, også selvom det går imod alt der hedder rationalitet og sund fornuft.

Se traileren




Følelserne går højt når hjertet begærer det man ikke kan få, og der lægges op til stordrama og dilemmaer i Elins søgen efter et barn.

Serien er skabt af Kathrine Valen Zeiner der er en af personerne bag krimisuccesen Wisting, og hun er også manuskriptforfatter for Made in Oslo.

Stjernefyldt hold foran kameraet


Ud over Pia Tjelta er rollelisten fyldt med nogle af de største skandinaviske stjerner. På rollelisten er Jakob Cedergren (Den Skyldige, Frygtelig lykkelig og Edderkoppen), Ola G. Furuseth (22. Juli, Heksejagt), Mariann Hole (Wisting, Øjenvidne), Sara Khorami (Intet at grine af, Fuld dækning), Ane Skumsvoll (22. juli, Intet at grine af) og Erle Østraat. Derudover spiller den britiske stjerne Tobias Menzies (The Crown, Outlander) rollen som den ambitiøse og charmerende forretningsmand Nicolas Jones.

Made in Oslo får premiere på Viaplay d. 24. april.

LÆS OGSÅ: Thriller-bestselleren 'Damaskus' laves til en tv-serie

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: 'Moon Knight' kryber som den første Marvel-serie over i horror-genren

LÆS OGSÅ: Vi Elsker Serier anbefaler: 6 gode serier du skal se i april

Del artikel

Andre Serier | Nyheder