Hvis man går og savner nogle danske skuespillere på ens TV, kan man godt begynde at glæde sig – C Mores klimaaktuelle serie Tynd is har nemlig hevet endnu flere store, danske navne til sig.
Flere danske skuespillere i Tynd is
Serien er nordisk produceret og har navne med fra både Sverige, Grønland og Danmark. Nu afslører C More, at også Nicolas Bro, Nukâna Coster-Waldau og Iben Dorner er at finde på rollelisten – de tilføjes altså den liste, som vi tidligere har vide består af Lena Endre, Alex Karim og Bianca Kronlöf.
Grønland som seriens omdrejningspunkt
Tynd is foregår i Grønland og handler om et forskningsfartøj, der bliver angrebet ud for Grønlands kyst. Samtidigt forsøger Arktisk Råd at blive enige om en aftale, som forbyder miljøskadelige olieboringer i hele regionen. Tynd Is bliver en dramatisk kamp og virker til at blive en spændende serie med en pokkers masse talent tilføjet!
Serien har premiere på C More i foråret 2020.