Serier | Nyheder

Storrost sci-fi-serie vender tilbage: Se den første teaser til 'See' sæson 3

AfTrine Jerichau Roslev
30. juni 2022
Jason Momoa i 'See' som får premiere fredag den 26. august på Apple TV+
Foto: Apple TV+

Del artikel

Få det første kig på afslutningen af historien om krigeren Baba Voss i 'See' sæson 3.

Apple TV+ er efterhånden blevet kendt som streamingtjenesten, der (næsten) udelukkende producerer kvalitetsserier.

De står bl.a. bag succeserne The Morning Show med Jennifer Aniston (Friends) og Reese Witherspoon (Walk the Line), Ted Lasso med Jason Sudeikis (Saturday Night Live) og Hannah Waddingham (Sex Education) og ikke mindst sci-fi-serien See med Jason Momoa (Aquaman) og Sylvia Hoeks (Blade Runner 2049).

Det er netop sidstnævnte, som Apple TV+ har frigivet det første klip fra. I slutningen af teaseren afsløres premieredatoen amerikansk tid.

Der ser ud til at være skruet helt op for dramaet og tempoet i den sidste sæson af See om krigeren Baba Voss, som efter at have besejret Edo er trukket ind i skoven.

I tredje sæson venter en ny trussel, som virker umulig at besejre. Om Baba Voss har, hvad der skal til, må vi se den 26. august 2022.

Del artikel

Andre Serier | Nyheder