Stream and Chill: Superman er blevet voksen, og det er faktisk meget rart

Foto: Superman & Lois/HBO Nordic

Superman er blevet gift, har to teenagesønner og skal stadig redde jorden i ny serie på HBO Nordic.

Du skal forestille dig, at Superman netop har reddet hele verden fra endnu en superskurk, og nu flyver han afsted med sin evige flamme, Lois Lane, i armene. Det er her rulleteksterne begynder at rulle, og seerne finder aldrig ud af, hvad der skete bagefter. Levede de lykkeligt? Fik de børn? Blev de gift?

De spørgsmål bliver sjældent besvaret, fordi film- og seriebagmænd nok antager, at vi hellere vil se Superman slås og måske er knap så interesserede i at se ham hente sine børn i en fornuftig bil, smøre madpakker eller fortælle dem om blomsterne og bierne. Måske tog de fejl.

Overraskende velfungerende

I CW-serien Superman & Lois, der kan ses på HBO Nordic, følger vi Lois og Clark efter ”rulleteksterne”. De har fået to sønner, der nu er teenagere, men som endnu ikke ved, at deres far er ”the man of steel”. Lois er stadig journalist, og Superman er stadig Superman.

Foto: Superman & Lois/HBO Nordic

Det lyder måske som et af seriehistoriens værste setups, men resultatet af dette familie/superheltedrama er overraskende velfungerende.

Du kan lytte til hele Stream and Chills gennemgang af Superman & Lois her

Lyt til tidligere episoder af ‘Stream and Chill’

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like