Susanne Biers nye serie The Undoing får premieredato på HBO Nordic

Opdatering 1. april: The Undoing får først premiere i efteråret 2020.

HBO Nordic har offentliggjort, at den danske instruktør Susanne Bier (Natportieren – The Night Manager) skal instruere alle seks episoder til HBO Nordics miniserie The Undoing.

Nu har HBO Nordic også givet os premieredatoen, som er den 11. maj 2020.

The Undoing er en stjernespækket miniserie

I The Undoing følger vi parret Grace (Nicole Kidman, Big Little Lies) og Jonathan Fraser (Hugh Grant, A Very English Scandal) samt deres fælles søn Henry (Noah Jupe, Houdini and Doyle). Livet er perfekt for den lille familie, men i løbet af bare én nat bliver alt pludselig vendt på hovedet. Efter et voldsomt dødsfald, bliver flere gruopvækkende oplysninger pludselig afsløret, og Grace må anerkende, at hun nu må lægge ét liv bag sig for at kunne starte et nyt.

Foto: The Undoing / Niko Tavernise / HBO Nordic

På rollelisten finder du, foruden Kidman og Grant, Donald Sutherland, Edgar Ramirez, Lily Rabe, Ismael Cruz Cordova, Matilda De Angelis, Noma Demuzweni og danske Sofie Gråbøl.

Susanne Bier deler producerrollen med Nicole Kidman, Per Saari og Bruna Papandrea. Skaberen af Big Little Lies, David E. Kelley, har skrevet manuskriptet til serien, der er baseret på bogen ’You Should Have Known’ af Jean Hanff Korelitz.

Serien består af seks afsnit af i alt 60 minutter hver.

Se traileren til The Undoing

LÆS MERE: Nye serier og sæsoner på HBO Nordic i marts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *