Tæt på karakteren: Jax Teller fra ‘Sons of Anarchy’

Foto: FX Networks

Sons of Anarchy præsenterede os for et galleri af elskelige karakterer, mens vi fulgte motorcykelklubben SAMCRO igennem tykt og tyndt.

Stærke kvinder som Gemma (Katie Segal), loyale venner som Opie (Ryan Hurst) eller komplekse ordenshåndhævere som Unser (Dayton Callie). Men ingen fik dog så ikonisk status som seriens hovedperson og bikerpræsidenten, Jax Teller (Charlie Hunnam).

Hvorfor ramte denne karakter plet?

Han var nøgternt set en kriminel bandeleder med utallige mord på samvittigheden samt en forretning, der byggede på vold, våben og kvindehandel i form af pornoproduktion og bordel.

Hvordan forvandlede man sådan et utiltalende cv til en opskrift på publikums helt?

Vi er Jax!

Helt grundlæggende er det ikke svært at identificere sig med Jax Teller. Fra begyndelsen følger vi hans søgen efter identitet, ganske som vi alle gennemgår før eller siden under vandringen fra barndom til voksenlivet. Den unge biker gransker sin sjæl og forsøger at forstå sit ophav: Faderen John Teller, der afgik ved døden, før Jax nåede at få vejledning på livets vej.

De fleste af os kender det: Hvorledes vi søger at forstå os selv ved at granske, hvor vi kommer fra. At opdage, hvilken genetik der påvirker vores biologiske og sågar åndelige selv. Disse spekulationer bliver for flere opstarten på en søgen efter slægt og stamtræ, hvilket ligeledes er blevet populært nu om dage med kommercielle DNA-profiler.

Jax ved hvem hans far var, og hvad han stod for, og forsøger igennem faderens ord og dagbog at opnå indsigten til både at være sin fars søn og samtidigt være sin egen. Ganske som når vi selv spejler os i vores forældre for derefter at bryde fri og blive et amalgam af dem og vores egne ideologier. Vi forstår Jax, simpelthen fordi han er os selv.

Handler med hjertet

Med afsæt i faderens ord lever den unge Teller efter et æreskodeks – og er der en type skurk, som folk falder for, så er det den noble af slagsen med æresbegreber.

Vel er der ikke en ubrydelig rød tråd i regelsættet, og hans kodeks bliver ligeledes tilpasset den givne situation i ny og næ. Til tider er Jax endda alt for ilter, hvilket resulterer i impulsive og irreversible handlinger.

Men i sidste ende accepterer vi som oftest hans bevæggrunde og bortforklarer hans menneskelige temperament som værende rodfæstet i en passion for, hvad han tror på … Og handling med hjertet og ikke altid hjernen har ligeledes en tendens til at charmere sig ind på de fleste serieglade romantikere.­­

Reflekterende og introspektiv

Endnu en grund til at respektere og beundre unge Jax er, at hele hans væsen er bygget op omkring en introspektion, der kunne gøre Søren Kierkegaard misundelig.

Han er en skurk og en forbryder, men han rummer en dybde, der adskiller ham fra de gemene kriminelle. Alene de stunder, hvor Jax sidder på taget af garagen og filosoferer over livet og sin oprindelse, skaber en forbindelse mellem ham og os – for hvem har ikke siddet ved solnedgangen og reflekteret over livets mening?

Og vores forhåbning er, at vi ser lige så cool ud som Jax, mens vi gør det.

Flot og fejlbarlig

Derudover er han ganske simpelt blevet skabt til at indfange et publikum. Charlie Hunnam er en flot fyr, der appellerer både til dem, der bliver tiltrukket af ham, eller som ville ønske de var ham: Han er en bad boy med hjerte af guld, og man kan enten savle over ham eller beundre ham som forbilledet på den hårdkogte leder, der aldrig udviser en tomme usikkerhed.

Og nej, han er bestemt ikke ufejlbarlig: Han er i sidste ende også sin kvinde utro. Han skuffer os på det groveste … Men det gør ham blot yderligere menneskelig, og vi, beundrerne, får derved en ægte person fremfor en fantasy-ridder.

For ærlig talt: Jax med Hunnams udseende og positionen som bikerpræsident ville være frygtelig utroværdig, hvis han var tro mod konen hen over samtlige syv sæsoner.

Far, bror og præsident

Vi har kredset meget om Jax’ daddy issues, men han er ikke kun en søn. Han er også en far, der elsker sine drenge. I de scener, hvor han tårevædet krammer de små, ønsker vi inderligt, at knægtene undgår at blive forsømt af en far, der dedikerer sit liv til klubben.

Men ak, den ønskedrøm forbliver uopfyldt. Drengene er dømt til – ganske som Jax selv – at vige for det større billede, der er motorcykelklubben.

Og på sin vis forstærker det Jax’ helteposition hos os: Han forbliver et offer, dømt til at gentage samme usunde mønster, der var mellem ham selv og hans far. Det er uundgåeligt og pokkers svært at smide fra sig. Der er øjeblikke, vi nægter at forstå, hvordan han kan efterlade drengene, der inderligt blot ønsker hans nærvær – men samtidig elsker vi seere også klubben SAMCRO så højt, at vi i de mørke afkroge af vores sind alligevel accepterer, at Jax – værende klubbens præsident og sin fars søn – ikke kan tilsidesætte klub og blodbrødre for at blive fuldtidsfar.

Og dén bittersøde erkendelse giver os den fuldendte følelsesmæssige oplevelse og driver os derved videre fremad ved Jax’ side … som var vi klubvenner, der lægger armen om vores præsidents skuldre som trøst. Det er hårdt, men vi forstår.

Og vi er ved hans side til ende.

Sons of Anarchy kan ses på Netflix, Viaplay og Disney+.

LÆS OGSÅ: Tæt på karakteren: Tyrion Lannister

LÆS OGSÅ: The Sopranos’ Italien eller Sons of Anarchys USA: Hvilken vin passer til din serieaften?

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af ‘Papirhuset’ sæson 5 del 1: Heldigvis skal vi ”kun” vente til december for at få del to af femte sæson

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like