Er The Night Of den nye sæson af True Detective?

thenightof_td1
Foto: HBO // The Night Of

Den nye serie på HBO Nordic, som hedder noget så hemmelighedsfuldt som The Night Of er efter min mening et rigtigt godt bud på en serie, der kunne passe glimrende ind i True Detective-universet og måske fylde lidt af det tomrum som i hvert fald jeg og en del andre hardcore True Detective fans (af sæson 1, om ikke andet) sad med efter sæson 2.

The Night Of foregår i New York, hvilket er en af årsagerne til at jeg og diverse amerikanske seriesites er kommet op med parallellen til netop True Detective-universet – et univers der som bekendt har taget udgangspunkt i en stat eller en given by og de problemer, der er begravet under overfladen det pågældende sted.

Læs også: Anmeldelse af The Night Of

I True Detective er der for sæson 1’s tilfælde tale om en handling, der foregår i Louisiana med børnemishandling og incest som det morbide omdrejningspunkt. I sæson 2 synes temaerne at være korruption og mord i den lille by Vinci – en forstad til LA i Californien.

The Night Of handler om den unge pakistansk-amerikaner Nazir eller Naz, der møder en attraktiv pige, som han drages af. Stik imod hans muslimske tro tilbringer han en aften med hende, hvor han begiver sig ud på syndens smalle sti. Morgenen efter, hvor han vågner hos pigen, ligger hun badet i blod i sengen, og mysteriet kan begynde.

Læs også: True Detective sæson 1 vs. sæson 2

Der er i serien et sideløbende fokus på det amerikanske retsystem, og hvordan livet omkring en mordsag i New York foregår – det finder jeg finder ret spændende og fungerer fuldstændigt ligesom i True Detective-serien som en bihandling.

John Torturro (O Brother, Where Art Thou? og Raging Bull) spiller den middelmådige forsvarsadvokat, som er kendt som lidt af en platugle, da hans kompetencer primært består i at indgå forlig i sager omkring narkokriminalitet blandt samfundets laveste. Da han møder Naz på politistationen i forbindelse med hans tilbageholdelse i sagen om drabet og tilbyder at være hans advokat, får han en chance for at få sin største sag overhovedet – dog uden at han selv ved det endnu. I mellemtiden har den kløgtige kriminaldetektiv Dennis Box, spillet af Bill Camp også vundet godt ind på Naz i håb om at få en tilståelse. Dette udvikler sig til en kamp mellem advokaten og kriminaldetektiven for at vinde den unge mands tillid.

Jeg har indtil nu set 7 af de 8 afsnit som der ligger på HBO Nordic og kan varmt anbefale denne serie til alle, der elsker True Detective og i øvrigt også serier som Making a Murderer og American Crime.

Se trailer her:

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *