‘The Queen’s Gambit’ gør dig næsten til skak-fan

Foto: The Queen’s Gambit/PHIL BRAY/NETFLIX

I denne uge af Stream and Chill kan du høre en gennemgang af en af efterårets helt store serieoplevelser, ‘The Queen’s Gambit’, og en lettere forsinket Sean Connery-nekrolog.

 
The Queen’s Gambit er en reference til ‘Dronnings Gambit’, som er en af verdens ældste skakåbninger. Ja, det lyder nok som volapyk i dine øre, men når du har set Netflix’ nye hitserie The Queen’s Gambit, vil du nikke anerkendende.
Hvad der måske er endnu mere overraskende for dig er, at du ikke kommer til at kede dig, mens du bliver ført ind i skakkens verden af den forførende og velspillende Anya Taylor-Joy, som indtager hovedrollen i serien.
Det er de to Scott’er, Scott Frank og Allan Scott, der står bag serien, som er en adoption af Walter Tevis’ roman af det samme navn fra 1983. Scott Frank har to Oscar-nomineringer i ryggen for Out of Sight, 1998, og Logan, 2017.
The Queen’s Gambit har taget seerne med storm og har en imponerende IMDB-score på hele 8,8. Blandt andet har The New York Times anmelder insisteret på, at seere af serien vil blive begejstret – eller i det mindste:
“If it doesn’t win you over, “Gambit” will at least play you to a draw.”
Mike Hale, The New York Times.
 
Ja, endnu en skak-joke, du ikke helt fatter endnu. Det er netop af den grund, du bør se serien og lytte til Stream and Chills anmeldelse af The Queen’s Gambit.

En Sean Connery-nekrolog

Udover en grundig gennemgang af serien af manuskriptforfatter Sofie Krogh Grud og fast Stream and Chill-vært William Ejsing kan du også nyde sidstnævntes radiofoniske Sean Connery-nekrolog.
Der skal dog lyde en advarsel; du kan både risikere at blive lidt sørgmodig over, at Sean Connerys sidste film er The League of Extraordinary Gentlemen, men samtidig også straks få en ustyrlig lyst til at se eller gense Brian De Palma-klassikeren The Untouchables, som du heldigvis kan finde på Netflix.

Anbefalinger

Denne uges anbefalinger er de to politiske dramaer Game Change2012og All The Way2016, som begge kan findes på HBO Nordic. Derudover lyder der en klar opfordring fra Sofie Krogh Grud, der på det varmeste anbefaler Netflix-dokumentaren Three Identical Strangers.
I denne uge er der også en lytteranbefaling, som går til den nye animationsserie på Netflix Blood Of Zeus. En serie med masser af aktion og som lytteren smukt udtrykker det – det er i hvert fald ikke en serie, hvor der bliver taget gidsler!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like