The Walking Dead: Sidste sæson på vej

Den sidste sæson af horror-serien The Walking Dead bliver sæson 11.

Foto: The Walking Dead sæson 10/AMC/Fox Networks Group

Enden er nær. Den populære horror-serie The Walking Dead slutter i 2022 efter seriens 11. sæson ifølge nyhedssiden Deadline Hollywood.

På dette års Comic-Con annonceredes det, at pandemien havde forsinket sæsonfinalen for sæson 10, og derfor blev finalen rykket til 4. oktober, hvor den bliver sendt som en special og derefter får ti afsnit i 2021.

LÆS OGSÅ: TEST DIG SELV: Ville du overleve The Walking Dead?

De følger metoden, som AMC brugte med Mad Men og Breaking Bad med den 11. sæson, der skal foregå over to år og får 24 episoder og dermed først afsluttes i 2022.

Spin-off med Daryl og Carol

Dog skal fans af serien og specifikt af Daryl og Carol ikke hænge alt for meget med mulen, for AMC (der står for The Walking Dead) har nemlig givet grønt lys til en spin-off-serie med de to i højsædet.

Showrunner for TWD Angela Kang og Deadverse content-chef Scott M. Gimple kommer til at stå for serien, der endnu ikke har fået navn, men er rygtet til at begynde i 2023.

Flere serier The Walking Dead-univers

Derudover begynder sjette sæson af Fear The Walking Dead igen den 11. oktober, mens en to-sæson lang serie The Walking Dead: World Beyond får premiere den 4. oktober. Gimple er i samarbejde med AMC i gang med udviklingen af en antologi-serie ved navn Tales of The Walking Dead, der vil fokusere på enkelte karakterer, både nye og gamle.

Du kan se The Walking Dead på HBO Nordic, Xee og Viaplay, og du kan fange Fear The Walking Dead på HBO Nordic samt Amazon Prime Video.

LÆS OGSÅ: Nyt fra The Walking Dead: Kendt ansigt vender tilbage i sæson 11

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *