Serier | Nyheder

The Witcher sæson 2 har fået nye cast-medlemmer

AfFreja Hertz Tefcke
5. marts 2020
Foto: The Witcher / Katalin Vermes / Netflix

Del artikel

NetflixThe Witcher

Det er også bekræftet, at Stephen Surjik, der har instrueret The Umbrella Acadamy, blandt andre kommer til at stå bag mindst to afsnit.

Udover de nye ansigter, vender det originale cast også tilbage, nemlig Henry Cavill som Geralt, Anya Chalotra som Yennefer, Freya Allan som Ciri og Lars Mikkelsen som Stregobor m.fl.

Her er listen over bekræftede skuespillere og deres roller:

Mecia Simpson som Francesca

Francesca er en magtfuld elver-troldkvinde, der er beskrevet som den smukkeste kvinde i verden.

Kristofer Hivju som Nivellen

Den norske skuespiller Kristofer Hivju, der er bedre kendt som Tormund fra Game of Thrones-universet, står også på rollelisten til anden sæson af The Witcher. Hivju skal spille karakteren Nivellen: en mand, der har begået en frygtelig synd og derfor blev forbandet. Hans karakter bliver nævnt i en kort fortælling, og er en form for parodi på Skønheden og Udyret.

Witchere fra Kaer Morhern

Paul Bullion (Peaky Blinders) er castet som den yngre udgave af witcheren, Lambert. Han er en høj, skarptunget kriger, der ofte giver efter for de gode synder – som sex, druk, kvinder, gambling og mad, men han er god nok. På bunden.

Thue Ersted Rasmussen (Sunday) er castet til Eskel, en witcher, der dukker op igennem bøgerne og spillene, og er en af Geralts tætte venner. Rasmussen er en dansk skuespiller, og bekræftede nyheden via sin Twitter profil i slutningen af februar. Det er ikke første gang, og nok heller ikke sidste, at vi ser en dansker i en halvstor rolle i serien, da Lars Mikkelsen fint repræsenterede Danmark i første sæson af The Witcher.

Yasen Atour (Young Wallander) skal spille witcheren Coen, som hjælper Geralt med at træne Ciri i bøgerne. Han er beskrevet som en kriger-type, der er absolut dødelig med et sværd.

Aisha Fabienne Ross som Lydia

Lydia er en troldkvinde, der er tæt med troldmanden Vilgefortz. Hun har ar fra eksperimenter, der er gået galt, og hun er bekræftet til to afsnit i anden sæson af The Witcher.

Agnes Born som Vereena

Vereena vil dukke op i første afsnit i forbindelse med Nivellen-fortællingen. Hun er smuk og sårbar på ydersiden, men på indersiden er hun i stand til voldsom og brutal vold, til et punkt, hvor der næsten er noget dyrisk over hende.

Kim Bodnia som Vesemir

Vesemir er en af de mægtigste Witchere og fungerer som Geralts "adoptiv-far". Der har været rygter om, at Mark Hamill (Star Wars) skulle portrættere Vesemir i anden sæson af The Witcher, men i stedet er det altså danske Kim Bodnia, der får æren. Det bekræftede Netflix via deres Twitter profil den 28. februar.

Del artikel

Læs mere omNetflixThe Witcher

Andre Serier | Nyheder