Tom Cruise med i tv-serie som vampyr?

“We’re going to see what’s going to happen. It’s all worked out. You’ll see, you’ll see as it’s going to develop.” Dette er superstjernens egne ord i følge The Toronto Sun angående sin medvirken i en tv-serie om Lestat og de andre vampyrer fra Anne Rices Vampire Chronicles! Vi vidste godt, at Anne Rices vampyrere vender tilbage – det skrev vi om her, men at The Cruiser overhovedet skulle være på tale i den serie, var nu mere end hvad jeg kunne drømme om. Nu siger jeg det ligeud: Jeg er KÆMPE Tom Cruise-fan! Jeg har set alle hans film! Jeg tror, jeg har tyve af hans film på DVD i kælderen, så du siger bare til, hvis du vil låne en af dem. At han skal være med i en serie betyder jo, at jeg kan skrive om ham lige her, og den chance har jeg virkelig ikke tænkt mig at forspilde! Så her kommer der lige nogle andre Cruise-nyheder, jeg vil dele med dig, nu hvor vi er igang.

1: Tommy-boy er lige nu aktuel med filmen The Mummy, som har verdenspremiere på fredag. Shut up, den kan kun være bedre end den med Brendan Fraser!

2: En trailer for “based on true events” -filmen American Made er lige blevet offentliggjort, og den kan du se her. Tom Cruise med sydsstatsaccent? Det må du hellere selv bedømme…

og 3: Top Gun: Maverick er titlen på efterfølgeren til min allerførste Tom Cruise-oplevelse, som begynder optagelserne til næste år! Bring it on!

Det var alt fra cruise-fronten, og jo, det havde relevans, for han skulle måske være med i en tv-serie, husker du nok. Jeg håber, det sker, for så bliver dette nemlig ikke sidste gang, jeg får lov at dele min ubrugelige Cruise-viden!

 

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *