Top 5: De bedste juleafsnit

Foto: Friends / Warner Bros. Television

Hvilke juleafsnit kan få dig i julestemning? Få fem gode bud her.

DET ER JUL!

Eller … Det er tæt på snart at være jul, og med det følger der en masse spændende tv. Faktisk er der i næsten alle serier et eller flere juleafsnit, og her kan du læse, hvilke fem der er de allerbedste!

1. Friends

Sæson: 7
Afsnit: 10, The One With The Holiday Armadillo
Streamingtjeneste: Netflix

Det er et af mange juleafsnit, der findes i Friends, men det er også langt hen ad vejen det bedste!

Ross (David Schwimmer) forsøger at lære sin søn, Ben (Cole Sprouse) om Hannukkah, men han vil heller ikke få sønnen til at gå glip af et besøg fra julemanden og forsøger derfor at skaffe et julemandskostume … Dog uden held.

LÆS OGSÅ: Nisser: Netflix kommer med skræmmende dansk juleserie om blodtørstige nisser

Det er et afsnit, der er let, hyggeligt og bare giver et grin med på vejen – samtidigt med julestemningen spreder sig!

2. The Office (US)

Sæson: 2
Afsnit: 10, Christmas Party
Streamingtjeneste: Viaplay

En omgang secret Santa stikker fuldstændigt af, da Michael (Steve Carell) er utilfreds med sin ovnhandske og derfor bestemmer, at alle dem, der deltager i Secret Santa, kan stjæle gaver fra hinanden.

Det bliver kaotisk og vildt, næsten på grænsen til dystopi, og er et af de mest fantastiske afsnit af The Office efter min mening. Afsnittet blev desuden nomineret til to Primetime Emmy priser!

3. Downton Abbey

Sæson: 2
Afsnit: 10, Christmas at Downton Abbey
Streamingtjeneste: Amazon Prime Video  

Christmas at Downton Abbey rammer lige der, hvor det skal: det er britisk, det er snevejr, og det er romantisk.

Det er faktisk et af de mest romantiske afsnit efter min mening, og det passer så godt ind i julestemningen, der spreder sig samtidigt i Downton Abbey.

LÆS OGSÅ: Jul med Bodil og smørklat: Årets julekalendere på DR

Der er selvfølgelig også en del drama (for hvorfor skulle det hele være hyggeligt) inklusiv en anholdelse, en graviditet og et ekstravagant julebal. Om ikke andet, så skal man se afsnittet bare for at se delen med snekuglen … Absolut perfektion!

4. Community

Sæson: 2
Afsnit: 11, Abeds Uncontrollable Christmas
Streamingtjeneste: Netflix

Kult-serien Community har en del afsnit, der har ren og skær fjol i sig, men lige dette juleafsnit er altså flødeskummet på den varme kakao.

Det er et traditionelt stopmotion-afsnit som det første og eneste i serien, og studiegruppen forsøger at forstå julens sande mening … Altså, efter at Abed vågnede op og opdagede, at han var en claymation-figur.

Plottet er lidt ud over det hele, b.la. med Jeff og Britta, der forsøger at få Abed til at søge hjælp, og de andre bliver hypnotiseret, Alt i alt sker der bare rigtig meget i afsnittet.

Det er også et overraskende hjertevarmt afsnit, der faktisk fik tårerne lidt frem hos mig!

5. This Is Us

Sæson: 1
Afsnit: 10, Last Christmas
Streamingtjeneste: Amazon Prime Video

Et lille råd herfra: Hvis du har let til tårer, skal du måske springe dette afsnit over. Faktisk er det måske en god idé at have lidt Kleenex på standby lige meget hvad!

Der er juledrama men også så meget hjertevarme, kærlighed og forståelse i afsnittet, at det halve kunne være nok. Afsnittet indfanger følelsen af jul virkelig godt – både på godt og ondt.

LÆS OGSÅ: 5 serier fra 2020 du bare SKAL se

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like