Top 5 steamy serier, der kan holde dig varm i de kolde måneder

Opdateret

Jeg har en guilty pleasure, og det er mænd i tv med bar overkrop – gerne badet i lyset fra stearinlys og med en lille dråbe af sved i tindingen. Nu hvor frosten er faldet, det er mørkt klokken 16 og det generelt er lidt vintervejr, så er det altså ret lækkert at sætte sig ned foran tv’et med en kop kakao og ellers rødme løs gennem en serie.

Hvis du også vil se nogle steamy serier, men mangler inspiration, så læs med her!

Denne liste indeholder måske spoilers, helt sikkert billeder af overkroppe og den er ikke prioriteret (fordi hvem kan vælge mellem pæne mænd?).

(Foto: True Blood/HBO Nordic)

True Blood

Vi kan vel lige så godt afsløre det: True Blood er en af de mest sexede, nøgne serier du kan finde. Udover en generel løsgang med bryster, numser og møs, så er der sjældent et afsnit, hvor der ikke er sex eller noget, der ligner det, i – sex er lige så meget en del af den serie, som blod er.

Selvom det egentligt handler om vampyrer, der er kommet ud af skjul og forsøger at leve iblandt mennesker, på trods af rasende modgang, og formskiftere, varulve (varpantere?), telekinesiske folk og feer – det burde jo have været spændende nok i sig selv, men nej, vi får også fornøjelsen af mandenumser, damebryster og vampyrbid under sex!

For bare at nævne en, så er sæson fire en sæson, der kan genses mange gange bare for Eric Northman (Alexander Skargsård), den pæneste, højeste og meget gamle vampyr (hej, vikinge-mand), der mister sin hukommelse og ender i Soookie Stackhouses (Anna Paquin) arme (og skød) – han er en meget pæn mand, der bare gerne vil elskes og… Ja, elskes.

Alle sæsoner kan findes på HBO Nordic

(Foto: Masters of Sex/HBO Nordic)

Masters of Sex

Når man tænker “sex” er research ikke ligefrem det første, der popper frem i hovedet – men masters of sex formår nu alligevel at kombinere de to, til noget meget, meget steamy.

Vi følger Dr. Williams Masters (Michael Sheen) og Virginia Johnson (Lizzy Caplan) og deres professionelle og private liv, mens de forsøger at dykke ned i sex og sexvidenskab – selvom kitler og undersøgelser måske umiddelbart ikke er frækt, så er det altså lidt sexet, at de pionerer sexvidenskab – og det gør heller ikke noget, at de to hovedroller er sindssygt pæne.

De er begge to fascineret af den menneskelige seksualitet og er interesserede i at finde roden til den, og hele serien er i bund og grund en serie om mennesker, der ser på andre mennesker have sex. De ender selv med at (ups) ”undersøge” sex, og det meste er klinisk, med elektroder og diverse apparater, MEN i den anden sæson, hvor Virginia og William får ”undersøgt” sammen, og William indrømmer at han lider af seksuel dysfunktion og lader Virginia tage kontrollen, er det altså frækt, intimt og knapt så klinisk.

Sæson 1-4 kan findes på HBO Nordic

(Foto: Peaky Blinders/BBC)

Peaky Blinders

Selvom der er sindssygt meget vold, blod og lignende, så er Peaky Blinders altså en fræk, lækker serie, der foregår i 1919. Det er en gangster-episk serie, der følger Thomas Shelby (Cillian Murphy) og hans gang, der syr barberblade ind i hattene, banker folk og ellers forsøger at ende på toppen i Birmingham efter første verdenskrig.

Selvom meget af serien er politisk eller blodig, så sniger der sig alligevel nogle steamy scener ind – alt, med Cillian Murphy er sexet i min verden, men hvis du mangler lidt overtalelse, kan jeg kun sige at der er orgier, sex med blå mærker og hvis du stadig mangler lidt, så var Tom Hardy en gæstestjerne i sæson 2 og 3, hvilket burde være nok til at få alle til at se serien.

Nu er Peaky Blinders også en sindssygt god serie, der virkelig får gang i hovedet og øjnene!

Sæson 1-4 kan findes på Netflix og C More

(Foto: Sense8/Netflix)

Sens8

Hvis du ikke har en idé om, hvad Sense8 er, så lad mig skrive det med to ord: telepatiske orgier. Ja, du læste rigtigt!

Generelt er Sense8 et ret steamy show (der er meget telepatisk sex, mange telepatiske berøringer med mere), og da Netflix valgte at skubbe grænserne lidt, så kom der altså orgier frem.

Sense8 er også en sindssygt god serie, der fortjener et kig, og så må jeg altså indrømme, at der er noget mystisk og smukt over nogle af de steamy scener, Sense8 får smidt i hovedet på os – de er også lange og meget nøgne, og der er ikke meget tanke på hverken køn eller seksualitet, men nærmere følelsen af hinanden, og det må jeg altså indrømme gør mig lidt varm i kinderne!

Sense8 er ikke kun sex, orgier og telepati, det er også en gennemført serie, der har rigtig meget bag sig – blandt andet stor ros omkring deres håndtering af LGBTQA+ samfundet, og serien dykker ofte ned i emner, som andre Sci-Fi-serier sjældent vover.

Desværre fik Sense8 dødsdommen for noget tid tilbage, så vi får ikke mere at se, men det der er på Netflix er også mere end rigeligt!

Sæson 1 og 2 kan findes på Netflix

(Foto: The Client List/Lifetime)

The Client List, Netflix

Uha, uha. Serien The Client List kommer af filmen af samme navn, og den er altså steamy som bare pokker – vi følger Riley Parks (Jennifer Love-Hewitt), mens hun forsøger at komme ud af gæld og få sin hverdag til at hænge sammen – og måden hun gør det på? Hun bliver massør. Med benefits. Så udover at man konstant ser meget, meget pæne mænd, der kun er dækket af et meget lille håndklæde, får man også nogle steamy detaljer med, og det gør absolut ikke noget!

The Client List er fuld af sex, og er desuden også sjov, dyb og fungerer møggodt – kemien mellem skuespillerne er oppe og ringe, og det er en serie, man kan gense; om ikke andet bare for de nøgne overkroppe, der nærmest kører over skærmen som et samlebånd.

Sæson 1 og to kan findes på Netflix

Andre nævneværdige serier

The Tudors, Netflix
Scandal, Netflix
Borgia, Netflix
American Playboy: Hugh Hefner Story, Amazon Prime Video

Læs også: Min top 5: Sexede bad boys, der bare gerne vil elskes

Læs også: 6 sexede serier på Netflix

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *