Der findes masser af gode true crime-serier i det store streaming-landskab. Bl.a. har vi her på redaktionen lige binget Evil Genius på Netflix. Og hvis du er i samme båd, så er der ingen grund til fortvivlelse. Netflix har nemlig annonceret, at der er endnu en true crime-serie på vej.
Sammen med en trailer blev det offentliggjort at The Staircase får en repremiere, og endnu flere afsnit, der lover flere twists i sagen om den mordanklagede forfatter, Michael Peterson. Efter at hans kone blev fundet død for enden af en trappe, blev han anklaget for hendes mord. Serien følger familie og advokater, mens de forsøger at få overblik over hvilke strategiske muligheder de har i en retssag, og selve retssagen.
Serien blev oprindeligt afsluttet i 2004, men det viser sig at der er mere at fortælle og vi kan se frem til alle afsløringerne når serien lander på Netflix den 8. juni. Se traileren her:
Læs også: Anmeldelse af Evil Genius
Læs også: Anmeldelse af The Keepers