True Detective 1 vs 2

At blive introduceret for Marty Hart & Rust Cohle i første sæson af True Detective i skikkelse af Woody Harrelson og Matthew McConaughey, var i sig selv en enestående oplevelse. Kombineret med det sumpede og dystre Louisiana landskab, som instruktøren Nic Pizzolato formår at vise ganske æstetisk ved at filme landskabet i helikopter view gennem hele serien, så det bliver en formidabel og stemingsskabende baggrund for hele serien, ja så var den sæson i min verden noget nær et mesterværk.

Denne holdning var der heldigvis mange der delte – både kritikere og seere – og hvad var mere nærliggende end at følge op med en sæson 2. Lad mig bare sige fra starten, jeg var langt fra lige så begejstret! Hvad sæson 1 havde i suspense, kant, persongalleri og intensitet manglede sæson 2 stort set på alle disse parametre.

Jeg synes faktisk afsnit 1 lovede ganske ok, selvom Colin Farrell figuren fra starten virkede trættende forpint og nærmest besad samtlige klicheer på en fordrukken, træt af pis kriminalbetjent med et bristet kærlighedsliv.  Man bliver kort præsenteret for de bærende karakterer, hvor Rachel McAdams og Vince Vaughn var de to andre store Hollywood navne der skulle løfte den tunge arv fra de to verdensstjerner i sæson 1.

Jeg synes, at de alle lykkedes ganske fint med hver deres rolle , især Rachel McAdams imponerede, og jeg hang da også med til sidste afsnit, men jeg må dog indrømme, at det helt store klimaks udeblev

True Detective er efter alt at dømme udset til at skulle have flere sæsoner med nyt cast, ny stat og nyt plot hver gang, hvis man skal tro på rygterne. Den idé er jeg faktisk ret vild med, selvom jeg ikke ville have noget imod at tilbringe 8-10 timer i selskab med Marty Hart og Rust Cohle igen. Mit råd til Nic Pizzolato eller hvem der får æren af at ryge i instruktørstolen næste gang må være : Spar på klicheerne, finpuds plottet og overraske gerne noget mere end sæson 2 havde succes med.

Hvis man gerne vil læse mere om den originale historie der efter sigende ligger bag True Detective sæson 1, kan man se denne video http://www.vice.com/video/the-real-true-detective-010  Men vær advaret det er ganske hårrejsende.

Begge sæsoner kan ses på HBO Nordic.

true-detective-season1_vs_season_2

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *