Twin Peaks Cast

Opdateret

Vi ved godt, at vi spammer jer med Twin Peaks nyheder på sitet for tiden og vi håber I kan tilgive os?  Vi synes bare lige, at vi vil dele den seneste opdatering omkring den nye sæson af serien, som kommer i 2017 med jer.

Det fulde cast er nu endeligt blevet offentliggjort og vi kan roligt sige, at det ser meget lovende ud.

Der er kommet et par vaskeægte superstjerner med i form af blandt andre – Naomi Watts, Monica Bellucci, Tim Roth og Tom Sizemore. Vanen tro og nærmest som en selvfølge i ethvert Lynch univers figurerer Laura Dern også på rollelisten.

David Lynch har tidligere benyttet musikere og specielt rockstjerner, hvor den mest berømte helt klart må være David Bowie, som spillede “The long lost Philip Jeffries” i filmen “Fire walk with me” og i den nye sæson, gør han kunsten efter ved at præsenterer Eddie Vedder (Forsanger i Pearl Jam) og Trent Reznor (Forsanger i Nine Inch Nails).

Der er rigtigt mange af de gamle kultfigurer fra de første sæsoner, som også vender tilbage. Desværre er der som bekendt også en del der er døde undervejs og fornyligt er Catherine Coulson (The Log Lady) desværre også gået bort. Hun er dog at finde på cast listen, hvilket må siges at være en smuk gestus til en vigtig personlighed i serien.

I kan se den fulde liste over casten til sæson 3 her:
http://deadline.com/2016/04/twin-peaks-full-cast-david-lynch-showtime-series-1201743122/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *