Update og ny trailer til True Detective sæson 3!

(Foto: True Detective/You Tube)

Vi er glade for af at kunne viderebringe  gode nyheder til alle True Detective fans. Den længe ventede fortsættelse i anthologi-serien og dermed den tredje sæson, får premiere på HBO Nordic i januar 2019. Vi holder jer opdateret, når vi kender præcis dato.

En anden god nyhed er, at vi nu ved lidt mere om plottet, og at vi allerede har fået en trailer til den nye sæson. Den kan du se nederst i artiklen.

Plot & Cast

Hovedrollen spilles af Oscar-vinderen Mahershala Ali (Moonlight). Han spiller en kriminalbetjent fra Arkansas ved navn Wayne Hays, der efterforsker en makaber sag om forsvundne børn fra 1980. Sagen strækker sig over flere årtier, og har ligesom i første sæson sat sine ar på sjælen af flere personer. Hans partner Roland West spilles af Stephen Dorff ( Blade) og Carmen Ejogo (Alien:Covenant) spiller Amelia Reardon, en skolelærer der hjalp Wayne Hays med efterforskningen af to forsvundne børn i 80`erne. I andre roller kan vi nævne Mamie Gummer ( The Good Wife) der spiller en ung mor til to, der befinder sig midt i centrum af en tragisk forbrydelse. Brandon Flynn (13 Reasons Why) spiller karakteren Ryan Peters og Michael Graziadei (American Horror Story) spiller en karakter ved navn Dan O`Brien.

Læs også: True Detective 1 vs 2

Jeg synes allerede at vi ud fra de nye ting, vi ved om handlingen i den nye sæson, står på mere klippefast grund, end det var tilfældet med sæson to, der ikke tilnærmelsesvist ramte samme niveau som den første. Ihvertfald, hvis man sammenligner med, hvordan de to blev modtaget. Det lyder til at Nic Pizzolato og Cary Fukunaga, der også stod bag den første sæson og en stor del af den anden sæson, har lyttet til kritikerne. Ihvertfald synes jeg allerede, at man kan fornemme ud fra handlingen og traileren, at de prøver at genskabe stilen fra den første sæson.

Bag kulisserne

En af hovedårsagerne til at vi har måtte vente så lang tid på den nye sæson, er ifølge skaberne selv, at de ikke ville rushe noget igennem. Det var lidt tilfældet, da HBO gav grønt lys til sæson to, fordi man ville samle hurtigst muligt op på successen fra den foregående sæson. Det er nu ca 3 år siden, at vi så Rachel McAdams, Vince Vaughn og Colin Pharrell i anden sæson, så man kan bestemt ikke tale om, at serien er blevet rushet igennem. Det håber jeg kommer til udtryk i kvaliteten af den nye sæson.

Det er ikke uden forhindringer den nye sæson er blevet til. Nic Pizzolato havde hyret Jeremy Saulnier (Green Room, Blue Ruin) til at være medinstruktør på serien. Han nåede dog blot at instruere de to første afsnit, før han overlod instruktørstolen til Daniel Sackheim ( Game of Thrones, The Walking Dead). Uenigheder om manuskriptet skulle være den uofficielle begrundelse for at samarbejdet ikke fungerede.

Hver sæson af True Detective foregår som bekendt i en ny stat i USA. Denne gang udspiller handlingen sig i The Ozarks i staten Arkansas.

Du kan se den nye teaser trailer til serien her:

Læs også: 5 oversete serier du bør tjekke ud

Læs også:  True Detective i det 19. århundrede?

 

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *