Værd at vide om reglerne i Westworld

Opdateret

– hvis du skulle have lyst til et visit.

westworld_s1e1_anmeld2

I Dr. Robert Fords (Anthony Hopkins) western verden Westworld er der alt, hvad hjertet kan begære. Westworld er bosat af androider, kaldet værter, der udelukkende er til for dig og for at tilfredsstille alle dine behov- alt lige fra din nysgerrighed til dem, der måtte befinde sig i de dybeste og mest kringlede kroge af dit sind.

Læs også: Anmeldelse af Westworld – første afsnit

spoiler-alert

Her har jeg listet alt, hvad vi fik at vide om denne helt særlige forlystelsespark efter premieren. Har du ikke set den endnu, så vend tilbage, når du har!

  1. Westworld er en gigantisk western verden, som du husker det fra gamle John Wayne film.
  1. Du kan være gæst i Westworld i op til to uger, og du kan gøre alt, hvad du vil. Alt.
  1. I Westworld bor androiderne, altså værterne. Du er blot en gæst, men for dem er det hele deres liv, og de kender ikke til andet.
  1. Værterne er forprogrammeret. De har et fastlagt følelsesliv, de handler ud fra. Værterne Teddy (James Marsden) og Dolores (Evan Rachel Wood) er skabt for hinanden, og de elsker hinanden. Sådan har alle værter en historie, de følger, og den kan kun blive påvirket af gæsterne.
  1. Værternes historie varer én dag. Derefter bliver de nulstillet, repareret mm. for at være klar til næste dag, hvor de så gentager deres historie. En værts historie er bestemt af Westworlds ansvarlige og er meget forskellige. På den måde fungerer de ligesom en rigtig western befolkning, der interagerer med hinanden på både godt og ondt.
  1. Du kan ikke se, høre eller mærke forskel på, hvem der er vært, og hvem der er gæst. Små tegn kan dog afsløre værterne. De vifter eksempelvis ikke irriterende fluer væk, der måtte kravle rundt i deres ansigter. Creepy…
  1. Værterne ved ikke, at de er androider. For dem er hver dag en ny dag, og de har ingen erindring om, at dagen og deres handlinger er en fuldstændig kopi af den forrige. For dem er gæsterne nogle nyankomne, som de skal tage sig godt af, ligesom når vi andre får besøg.
  1. Værterne kan ikke skade levende væsener. Kun andre værter, hvis det er en del af deres historie. I sidste frame af første afsnit får Dolores’ dog ram på en flue i sit ansigt, og det er bestemt ikke uvæsentligt.
  1. Ingeniørerne bag Westworld kan udskifte værterne. Dolores far har selv været alle mulige andre typer værter og bliver også selv til slut af første afsnit udskiftet af en anden vært. Denne nye vært følger nu Dolores fars historie, og fordi hun hver dag bliver nulstillet, så ser hun denne nye vært som sin gode gamle far, hun altid har kendt.
  1. Ingeniørerne kan update og downgrade værterne. De kan tage dem ud af Westworld, stille dem spørgsmål og styre dem med enkelte talekommandoer for at have kontrol over dem. Westworlds store skaber, Dr. Robert Ford, giver i det første afsnit værterne muligheden for at få tilgang til deres hukommelse for at give dem menneskelige fejl og dermed menneskeliggøre dem endnu mere. Det får Dolores far til at huske sine tidligere historier, hvor han havde andre liv, og dermed går det op for ham, hvad han er, og hvad han er til for. Han prøver at advare Dolores om, hvilket helvede Westworld i virkeligheden er– men som sagt, bliver han altså skiftet ud og går til slut ind på række i en stor lagerhal imellem hundrede andre pensionerede værter.

En sidste ting: Ed Harris’ karakter er en gammel gæst af Westworld og har kommet i over 30 år. Han har til sinde at finde ud Westworlds større hemmelighed og finder på bagsiden af skalpen på en af sine androide ofre noget, hvad der kunne ligne et kort! Hvor det fører hen, bliver vi nok klogere på!

westworld

Westworld kan ses på HBO Nordic, og der kommer et nyt afsnit hver mandag.

Læs også: Det skal du se i oktober

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *