Serier | Guides

Vi Elsker Serier anbefaler: 3 gode serier du skal se i juli

AfBrian Mogensen
14. juli 2021
Foto: Sweet Tooth/Kirsty Griffin/Netflix

Del artikel

Der er både rørende, skræmmende, sjove og ulideligt realistiske serier i denne omgang Vi Elsker Serier Anbefaler.


Så gang i popcornene, læn dig tilbage og få dig én (eller tre) på opleveren.

Sweet Tooth


Streamingtjeneste:
Premieredato:
https://imgix.vielskerserier.dk/2021/07/STOOTH_101_Unit_00524R.jpg
Foto: Sweet Tooth/Kirsty Griffin/Netflix

Vi har efterhånden set mange forskellige udgaver af dommedagsfilm og -serier, men Sweet Tooth formåede alligevel at overraske stort set alle, og den er blevet en massiv succes.

En sygdom raser og har udryddet store dele af den menneskelige befolkning, samtidig med nyfødte børn viser sig at være hybrider – en blanding mellem mennesker og dyr.

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på Netflix i juli 2021

Da vi mennesker ikke er de bedste i verden til at kapere det, der ikke er kendt for os, får hybriderne hurtigt skylden for pandemien, og verden deles i to. Midt i det hele står drengen Gus, der allerede i pandemiens tidlige dage stak af med sin far, og har levet ude i midten af skoven til hans niende fødselsdag.

Men da faderen dør, sidder Gus tilbage med et billede af en person, han tror, er hans mor, og ordet ”Colorado” skrevet bag på. Han slår sig sammen med den mystiske rejsende, Tommy Jeppard, og begynder en rejse for at finde kvinden på billedet.

LÆS OGSÅ: Tove Ditlevsens selvbiografiske roman bliver til en tv-serie

Sweet Tooth er et friskt pust i en efterhånden noget bedaget genre, og det mystiske forhold mellem pandemien og hybriderne er både spændende og med til at drive et godt og gennemarbejdet plot.

Seriens otte afsnit ramte hurtigt 1. pladsen på Netflix, og den er nem at anbefale.

Ted Lasso, sæson 2


Streamingtjeneste:
Premieredato:

Det er Ted Lasso også. Særlige i disse dage, hvor fodboldfeberen er over os.

Jason Sudeikis vender tilbage som Ted, der kommer fra et liv som fodboldtræner i USA og skal overtage et Premier League hold, som spiller på en markant anderledes måde, end de er vant til.

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på HBO Nordic i juli 2021

Anden sæson får premiere den 23. juli på Apple TV, og ud fra trailere og det lidt, der er fundet på websites rundt omkring, ser det ud til, at serien fortsætter i samme dur. Det er ikke nogen dårlig ting, da der er en grund til, at Ted Lasso er blevet så populær.

Det var meget uventet af en serie, der startede som en række promo’er i amerikansk TV, som skulle få flere til at se den slags fodbold, der bliver spillet med fødderne, i stedet for den ellers meget populære form, som også kaldes Langbold.

I’ll Be Gone in the Dark


Streamingtjeneste:
Premieredato:

Én af de absolut bedste True Crime-serier længe var alt, alt for kort. Det bliver der rettet lidt op på nu, hvor HBO Nordic frigiver endnu et afsnit af I’ll Be Gone in the Dark.

Det nye afsnit bliver en time langt, og det samler op på nogle af de ting, der er sket i sagen om seriens fokuspunkt: The Golden State Killer. Heriblandt en række udsagn fra nogle af de kvinder, der overlevede deres møde med Joseph James DeAngelo.

LÆS OGSÅ: Jared Harris spiller uhyre godt: Månedens serietip på C More

Her er der tale om en gammel sag, som forfatteren bag bogen, Michelle McNamara arbejdede på, inden hun døde, og inden den originale morder blev anholdt. Sagen drejer sig om en kvinde ved navn Kathy Lombardo, der blev fundet død og voldtaget i byen Oak Park i Illinois. Det var netop denne sag, der fik NcNamara til at fatte interesse for de uløste mord.

Det er igen Elizabeth Wolf, der sidder i instruktørstolen, og det tegner til at blive lige så hæsblæsende og intens, som de første seks afsnit af serien.

LÆS OGSÅ: ‘Hvide Sande’ er slut: Hvad skal du nu se?

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på streamingtjenesterne i juli

Del artikel